Archive for maj 2011

At fortælle om oplevelser

Sommetider synes jeg det er rigtig svært at fortælle. Jeg fortæller fordi jeg har lyst til at dele, fordi jeg reflekterer når jeg skriver og fordi jeg kan lide at læse om mine oplevelser og minder.

Når jeg så skal fortælle, så skal jeg udvælge hvad jeg vil dele. Både hvad jeg egentligt ønsker at skrive ned – men også hvad jeg ønsker andre læser. I det øjeblik nogen læser, så bliver de på en måde også deltagere i min oplevelse. Ikke fordi de dømmer mig – det kan jeg sagtens tåle, men fordi jeg har åbnet mig og vist noget personligt. Og jeg frygter sommetider at det bliver mindre personligt ved at det bliver læst. Derfor kan det altid kun blive et uddrag af mine oplevelser som bliver beskrevet. Noget er bare for intimt, andet er bare for forvirret til at blive beskrevet.

I lørdags havde jeg nogle rigtig gode oplevelser.

Jeg mødte nye mennesker, jeg kyssede nye mennesker, jeg mødte nye kommende partnere, prøvede nye ting og fik det smukkeste blå-lilla lår.

Jeg slog en pige, hårdt og længe. Jeg mærkede mig selv blive beruset af det. Som en sagde “Jeg ville ikke afbryde, du havde fået de der svømmende øjne”. Jeg havde lyst til at slå hende hårdere end jeg kunne. Mere, vildere, hårdere. Ikke som i at jeg ønskede at gøre hende fortræd, jeg blev bare så høj og euforisk af at mærke spanskrøret ramme hende hårdt og at høre hendes lyde, mærke hendes klynkende krop imod mig… åååååh!

Og det var så hvad jeg valgte at dele i dag…

 

Mange indtryk

Jeg var til SMugs fest i SMil Fyn her i weekenden. Det var en meget oplevelsesrig fest og jeg har en masse jeg ønsker at dele. Lige nu er det blot en masse indtryk, udtryk og aftryk. Har de smukkeste mærker og er træt og brugt i kroppen.

Vil i stedet for at forfalde til skriblerier og fabuleringer her, vælge at trække mig tilbage, nyde en god nats søvn. Mon ikke jeg får lyst til at skrive lidt i morgen så? 🙂

Håber også i har nydt weekenden, jeg er i al fald glad og godt tilpas.

Rapunzel

Stækkede vinger

Jeg har tegnet denne lille tegning. Den er lidt dyster, men meget fascinerende synes jeg.

Den stiller spørgsmål til frihed? Er friheden at være flyvende eller fanget? Der er symbolik omkring faldne engle, der er angsten hos kvinden – hun er dybt frustreret “hvad er det for et valg jeg har truffet?”.. Point off no return…

Jeg overvejer lidt om jeg skal have en tatovør til at se på motivet, da der er en masse symbolik i det som jeg holder af. Også måske lidt dybere tanker end dem jeg her giver udtryk for. 🙂

Fee

Ansigtet er ikke blevet så godt – men jeg nød at tegne den 🙂

Et uventet blåt mærke…

Jeg ser en vanillafyr som bruges primært til booty calls. Han er lidt kluntet, nogle gange lidt ubehjælpsom på sin egen sære vis og jeg er vild med at knalde ham.

Nu havde vi så en date i går og han var viiiiild med min kjole, tosset med mine støvler og helt fantastisk opstemt bare ved synet af mig (jeg som kun lige havde været i bad – og kastet mig i et tilfældigt sæt og så ud af døren). Han kyssede mig som en gal – og havde øjensynligt virkelig tænkt sig at tage hele ideen med at jeg er “til det lidt hårde” seriøst.

Han holdt mig fast, pressede mig imod væggen. Holdt mit hoved fast, kyssede mig til jeg ikke kunne få vejret. Kvalte mig, rev mig i håret – ja alt det jeg virkelig elsker.

Han vendte mig om så jeg havde ryggen ind imod ham, tog kjolen af mig og begyndte at tage fat i mine bryster. Hårdt, de føltes som om de skulle springes. Og så skete det..

Han begyndte at bide og nappe i mine ører.

PAAAANIK!

Der er få ting jeg synes er mindre rart end det. Lyden er ualmindeligt ulækker, den her savlende, skrabende, forstærkede lyd inde i øret – følelsen af savl imod ørerflip. YDRK!!

For at gøre sagen værre, får han inden jeg får sagt “kan du så få din tunge ud af mit øre, dit lede slubrende handdyr“, stoppet størstedelen af sin hånd ind i min mund. En manøvre der klart er på top 10 i kategorien “forspil med Rapunzel”. Hvorefter han med den anden hånd krænger mine bryster til ukendelighed og med tænderne giver sig til at gennemgumle min ene øreflip.

Jeg kan ikke rigtig modarbejde at situationen tænder mig, pludselig gør mit vanillaknald noget jeg finder så død frustrerende og frastødende -meeeeen alligevel..

Resten af aftenen var sjov og ballade, alt efter forspillet var uden tunger og tænder i ørerne..

Men oh skræk, oh ve! Da jeg kl.6.30 stod på hans badeværelse, let fortravlet over at skulle på job – kan jeg så notere mig at min ene øreflip er blå,lilla og rød. Jeg har ingen foundation med mig og kan ikke dække det til… og har derfor hele dagen tullet rundt med håret nede over ørerne.

Det er helt sikkert det mærkeligste blå mærke jeg har kunnet fremvise.  Jeg ved han har gået i dag og moret sig over, at jeg måske nok har været sobert klædt, men haft det skumleste blå mærke – og en gigantisk tube glidecreme i en lille plastikpose i bunden af cykelkurven… sådan er der så mange små hemmeligheder vi går og skjuler…

Selv vanille fyre kan være nogle dumme svin…. hvis lige de opper sig…

Indkøb

Jeg har haft fri i dag. En rigtig dejlig dag.

Jeg har været ude og shoppe noget så dejligt som makeup. Det var egentligt ikke helt det jeg skulle. Jeg ville købe en ny kalender – men kunne ikke få den jeg ønskede mig. Derfor må det vente lidt endnu.

Jeg tullede derfor rundt, fandt vej i magasin der jo har den dejligste makeup afdeling. Nøj jeg elsker mærket M:A:C. Fik fundet 4 øjenskygger jeg bare måtte eje. En formue af 400 kr.

Heldigvis havde jeg et gavekort at kaste efter det, så brugte egentligt “kun” 200 kr. Men nøj hvor er jeg glad for dem.

Nu er jeg da snart klar til weekendens tur til Odense. SMug holder fest og jeg glæder mig virkelig meget. Regner med at blive rigtig fin – og lave min maske med makeup.. nu har jeg jo fine nye farver…

Udstillet for ham – tegning

Kvælning

Detter mit indlæg nr.50 på denne blog. Og hvad er mere fantastisk at fejre det med, end et indlæg om følelsen af at blive kvalt.

Der er mange måder at blive kvalt på. En klar favorit er en læderhandskebeklædt hånd, der langsomt strammes om min hals.  Eller med et fast greb lukker for min mund og næse. Jeg ved ikke hvorfor, men lige læderhandsker har jeg noget særligt for. Det er måske en af mine få materialefetish. Det er euforisk med duften af læderet, med brutaliteten i at han holder så hårdt med de her sorte, store og grove hænder.

En anden favorit er galgen. At have rebet om halsen, vide at hvis jeg læner  mig lidt mere fremover – eller hvis han trækker lidt mere i rebet, så risikerer jeg at miste vejret. Tanken om at han reelt har magten over mig, over mit liv i den situation. Den dybe, intense viden om at tilliden til ham er så overskyggende, at jeg ikke er bange. Ikke bange for at dø, blot overbevist om at alt hvad der sker er hans vilje.

Det har også med stor succes været en plastik strip som blev placeret om min hals. Den langsomme klikkende lyd, hver gang han lige strammer lidt mere. Øjenkontakten. Den svimlende følelse af at vejret forsvinder – og at han lader den klikke lidt ud igen, for så at begynde forfra.

Ja, jeg er helt sikkert til breath control. Det er nydelse, eufori, ro, overgivelse og submissivitet. Det er intensitet, nærvær og samvær. Den store, ægte tillid til min i den situation allerkæreste person.

Jeg er til gengæld stor modstander af at blive “slukket”. Jeg vil ikke besvimes. Jeg har haft nogle virkelig ubehagelige oplevelser med det og det er derfor en af mine få totale no-go’s.

Men den summene følelse af overgivelse, hengivenhed, panik og magtudøvelse… nammenam

Tanker om submissivitet

Jeg er vel at betragte som en provotøs. Jeg har konstant en trang til at prøve min S’er af. Mærke om han nu mener det med konsekvensen han har lovet, eller om jeg kan løbe om hjørner med ham. Jeg bliver slemt skuffet hvis jeg får lov at slippe om hjørnerne, men mener det når jeg brokker mig over uretfærdigheden i den straf som overgår mig. Det dumme svin.

Hvis han slår mig, kan jeg godt finde på at slå ud. I frustration over at det ikke synker dybt ind i mig og er rart, i frustration over at jeg nu har ladet mig selv udsætte for det her tåbelige smerteræs igen. Velvidende at jeg allerede ved tanken om at det er uretfærdigt er dryppende våd, ved at mærke slagene imod min krop render det ned af mig.

Sommetider ville jeg ønske jeg var mere submissiv. Eller måske er jeg det allerede, men kan bare ikke finde trygheden til at overgive mig til andre, give slip på kontrollen over mig selv, det omkring mig og det en anden i virkeligheden er bedre til at styre.

I submissiviteten findes der en særlig ro. En ro og en tryghed, en overgivelse, en viden om at en anden tager stilling til det hele. I submissiviteten kan jeg uden at skulle provokere, tage min plads ved hans fødder, tage min plads som den rolige slavinde. Udføre opgaver uden at gøre modstand, eller i al fald forsøge at undgå modstanden.

Det ville jeg gerne lidt oftere. Leve op til hans og mine krav, lade det flyde, servicere og tage imod. Mærke grebet strammes og ikke frygte at det løsnes før han vil det..  …

Mærker

Jeg har noget for mærker. Mærker efter gode lege.

Lige nu har jeg mærker på mine lår efter spanskrør og pisk. Mærker på  mine arme efter bondage og et lille bitte mærke på min brystvorte fra gårsdagens nål.

At kunne mærke på mærkerne, en ujævnhed i huden, det er euforisk. Samtidig er de smukke, smukke minder. Mmm…