Archive for september 2011

Ydmyghed

..er vist ikke helt min stærkeste side.

Alligevel ved jeg at jeg har det. Jeg ved jeg nyder det, når han har mig “under fode” både direkte og indirekte set. Når han tager fat i mig, lige minder mig om min plads, retter mig ind. Så savler min fisse mens mit hjerte giver et lille hop, et hop af overraskelse, vellyst og overgivelse.

Jeg er sær (det bliver man af at være alene længe nok) og vant til kun at tænke på mig selv. At servicere ham en smule, er en god øvelse. Jeg nyder det.

Lige nu savner jeg ham lidt, har lyst til at servere kaffen, bage en kage, kysse hans lækre mund og krop.

🙂

Reklamer

Brug

Han afviste at stikke pikken i mig i går. På trods af at jeg tiggede ham om at kneppe mig. Han var for træt.

Jeg fik lov at lege, men havde ikke lyst når han ikke ville være med.

Han skulle før op end mig og jeg kunne sove næsten 1 time længere end han. Eller, det fik jeg ikke lov til i dag. Da hans vækkeur ringede, møflede jeg på wc. Da jeg kom tilbage, stadig helt groggy. Vendte han mig og stak sin stive pik i mig. Jeg tænkte at jeg ikke gad, at jeg hellere ville sove. Et øjeblik overvejede jeg om jeg måske hvis jeg lukkede øjnene kunne sove videre. Alligevel var tanken om at han nu gjorde brug af mig, som det passede ham, med til at gøre mig liderlig. Jeg overgav mig til ham.

Han hviskede i mit øre “Det er egentligt ret praktisk at have sin egen fisse, så kan man altid få noget”. Min Fisse er hans, jeg holder den bare for ham. Hans at bruge, når han vil..

Nu sidder jeg, stadig liderlig. Stadig med ualmindelig god tid til at ordne mine morgenrutiner… og stadig lidt træt og snydt for en times søvn..  men brugt af ham, hans..

Fordi jeg ikke kan lade være…

Vi kørte i bilen. Talte om det hele. Om vores forhold, om de bump på vejen vi havde opdaget. Om kommunikationen som måske ikke havde kørt på den bedste måde de sidste par gange vi havde set hinanden, træthed, studier, manglende overskud.

Det gik op for mig, at selvom det kunne være svært, var det at stoppe slet ikke en mulighed. Det er slet ikke i mine tanker og hvis endelig tanken strejfer mig, så efterfølges det af en panik ved tanken om at skulle undvære ham, at skulle være alene nu når jeg har oplevet hans nærvær.

Det gik op for mig, at vi er kærester fordi vi ikke kan lade være.

Da vi mødtes var det slet ikke en del af tanken, at vi skulle ende som kærester. Men stille og roligt blev jeg fanget i nettet(rebet? ), suget ind, savnede når han ikke var nær og havde lyst til mere end jeg havde. En dag var det at binde, kysse og hygge slet ikke nok. En dag ville jeg mere, behøvede jeg mere. Et point off no return.

Mine venner må have set på mig med forbavselse og overraskelse. Hende der svor hun ikke ville have et forhold til én mand, hun kunne pludselig ikke nøjes med andet end at have ham, være hans.

Vi forsøgte begge at kæmpe imod, mange ting talte for at holde sig fra kærligheden – men de her boblende, overvældende følelser de overvandt frygten og logikken. Heldigvis!

Kæreste weekend med en aftale om at have hinanden i fokus. En weekend hvor der godt nok var lidt “pligter” (herunder en graduering i dojoen, så min rebgøgler nu stolt kan sige han er 7. kuy), men hvor vi havde hinanden i centrum så meget som muligt. Sen morgenmad med forkælelse og pandekager, film, pejs, boblevand og frugt..   jo.. jeg kan slet ikke lade være med at være hans kæreste..  når det er godt er det virkelig godt.. når det er svært, er jeg stadig ikke i tvivl..  🙂

Grænseleg

I søndags var vi begge trætte. Familietamtam lørdag, brunch hos venner søndag morgen og  han blev præsenteret for min mor. Vi skulle en masse praktisk og ærligt talt, var overtræthed sammen med manglende fokus på at få spist, ved at vælte dagen. Så den gik fra at have været en liret morgen, en dejlig dag – til at være en træt og irriteret aften, hvor den opbinding af mine bryster som han havde lovet, var blevet taget tilbage med en vrissen.

Vi sad i sofaen, trætte, han var sur i det. Jeg tilbød at lave mad til ham, men han bed mig af vrissende. Han var træt og sukkerkold, han havde ikke mistet sine arme… .. .

Jeg kunne mærke jeg selv blev mere irritabel. At jeg var på vej i “så gider jeg ikke engang forsøge at være sød; HRMPF”

Efter lidt overvejelse besluttede jeg  mig for at trumfe ham, besluttede at jeg skulle selv have mad for ikke at blive vred og vrissende. Og det ville være uklædeligt kun at lave til mig.

Jeg serverede for ham. En “platte” med rugbrøds-mader, smurte og pyntede efter bedste evne. Han kyssede mig, faktisk ville han nærmest ikke slippe mig. På trods af at han endnu ikke var begyndt at spise, var det en succes.

I takt med blodsukkeret blev reetableret,  blev lysten og følelsen af nærhed også genetableret.

Vi droppede ret hurtigt at se filmen og gå videre til at binde mine bryster. Han strammede dem godt til. Meget godt til. Bare følelsen af at mine bryster bliver strammes til, får mig til at flyde lidt væk.  Han begyndte at slå med børsten.

Smerten var lidt for meget. Jeg var mat efter de lange dage. Alligevel fortsatte han, han ønskede at slå mig øm og blodig. At give mig en ordentlig tur. Jeg ønskede han skulle blive tilfreds.

Han satte nåle i mit ene bryst. Ikke tykke nåle, men nåle er angstprovokerende. Jeg mærkede tårerne begynde at presse på. Han slog videre. Smerten sank ikke rigtig ind, men jeg nød hans nærvær. Han bandt mig og slog videre. Kneppede mig indimellem. Lidt for hårdt, lidt for meget.

Jeg begyndte at græde da han satte klemmer i mine brystvorter. Hurtigt blev det en hulken. Han stoppede sin mishandling, troede jeg. Løsnede rebene. Jeg troede at jeg slap nu, glædede mig til hans varme kys, men et sted indeni var jeg en smule skuffet.

Han hev mig med ud på badeværelset. Jeg frygtede hvad han kunne finde på. Han satte mig på knæ på gulvet, væltede mig ned i en balje vand. Udgrædt var det denne gang sværere at fange vejret, end tidligere gange. Det at blive “snydt” for nærværet jeg havde forventet, ramte mig hårdt. Jeg græd mere og mere jo mere han druknede mig, kneppede mig, slog mig med den blodige børste.

Han kom ud over mit ansigt, gik og smækkede døren. Han gik fra mig mens jeg græd. Jeg skiftede mellem “wow, han må virkelig holde af mig, siden han gør det her ved mig, for mig”, “det må være ekstremt svært det der” og til “Nej, det gjorde han ikke..  han kan da ikke forlade mig alene nu”..

Jeg ventede, hulkede..  da han åbnede døren gav det et sæt i mig.. ville han give mig nærheden nu, eller fortsætte?

Han badede mig, var så nær, så kærlig..  Så mig i øjnene længe, nussede mig, gjorde mig varm og viste mig hans overvældende nærhed.. jeg var udmattet og kunne nærmest ikke tage i mod.. blev puttet og holdt om..

Min allerkæreste kæreste.. tak fordi du bryder nye grænser for mig, med mig..

Uniformen

Min mand er flot i uniform. Han tog den på for min skyld i fredags, heldige, forkælede mig.

Vi var i SMil sammen for første gang. Ham i den lækre uniform, de her æggende, voldsomme, lokkende støvler. Støvlerne som jeg hele tiden har lyst til at røre ved, helst med min kind, helst markerende at jeg hører til på gulvet. Eller at han sparker mig lidt rundt.

Jeg fik plads på gulvet ved hans fødder. Nød det. Nød at han holdt mig fat og rodede rundt i mit hår. Længe sad jeg der, afløst af at jeg hentede kaffe eller sodavand til ham. Kunne til sidst ikke mere. Ventetiden, eller uvisheden over om han ville noget. Jeg småbed ham i hånden og armen. Han holdt mig fast og tvang mit hoved ned på gulvet. Trådte på mit ansigt med hans støvler.

Verden forsvandt. Alle lyde blev fjerne. Hans støvle imod min kind. Suk..

Igen ventetid. Jeg måtte vente til han var klar. Det var hyggeligt men frustrerende.

Da han omsider hev mig  hen til en fodskammel og begyndte at rigge mig til, kunne jeg høre rummet blev stille. Denne gang fordi folk koncentrerede sig, de ville se hvad vi gjorde. Jeg fulgte selv med i et spejl. Kunne se ham i hans lækre uniform, binde mig ind i rebet i en varm omfavnelse. Jeg nød det. Håbede i mit stille sind, at han ville flænse mine strømpebukser. Udstille at min liderlighed savlede ud af mig. Han gjorde det dog ikke.

Vel hjemme. Han væltede mig om på sengen, tog mig hårdt. Stadig iført uniformen. Stadig med støvlerne på. Jeg mærkede min hele krop modtage ham, overgive mig til ham og hans køn. Jeg husker ikke om jeg kom, jeg husker jeg var tæt på. Tror ikke jeg fik lov, tror nok han sagde nej, men jeg husker at jeg rystede og modtog hvad han bød mig. At jeg følte mig heldig og forkælet over at denne lækre, velbyggede og uniformerede mand, han brugte mig som han ønskede – fordi jeg ønskede det…

Jo, min mand er god i uniform 🙂

 

Fordøjelse

Det har været en hektisk, intens og begivenhedsrig weekend.

Ikke kun når det gælder leg og lir, men i særdeleshed når det gælder parforhold. Vi taler familiefest, svigerforældre, vennemøder. Udveksling af nøgler til hinandens hjem og at opleve hinanden være trætte og en smule urimelige, snerrende og kortluntede.

Nu er jeg tilbage i virkelighedens verden, fordøjer indtryk. Overvejer nedslag i bloggen med fortællinger om nærvær, sex og samvær. Vi har prøvet nye ting sammen og jeg brænder for at fortælle. Samtidig er jeg fyldt op, fordøjer og mærker efter. Mærker hvordan mine følelser for ham vokser. Hvordan jeg nyder ham mere for hver dag der går.

Ja, der er meget at fortælle, fordøje og mærke efter..

10.000 besøg

Min blog har nu haft over 10.000 besøg og har i går rundet de 100 indlæg.

Det er fascinerende at så mange har læst hvad jeg skriver. Især er det fascinerende at det er vedholdende med omkring 500 besøg om ugen. Jeg har læst lidt rundt på min blog og kan se at indlæggene har ændret sig.

Jeg skrev i starten mest fantasier, udgav tidligere udgivet materiale som jeg blandt andet har skrevet til http://www.kinkster.dk, men også gamle noveller etc. Nu skriver jeg vist mest om mit forhold, om vores fælles oplevelser. Tænk at der er nogen som synes det er spændende at læse 🙂 Selvom jeg ikke skriver for at underholde, nyder jeg da tanken om, at nogen kan nyde mine beretninger, mine fabuleringer og måske endda blive klogere på min version af SM, forhold, kærlighed og virkelighedssyn.

Tak til jer som læser og til jer som kommenterer