Archive for oktober 2012

Gasmasken

Jeg hørte ham godt spørge sin bror om ikke der var en maske til overs. Om ikke han kunne få en hvis det var.. Sådan til brug ved øvelser..

Jeg tænkte nok han havde en lummer bagtanke.

I mandags kom den så hjem og tirsdag skulle den prøves.
Jeg var sjovt nok bange for den, turde ikke rigtig tage den på.

Jeg fik den tid jeg skulle bruge for at få taget mig sammen. Flere gange brød jeg fnisende sammen.
Da den endelig kom på, blev jeg helt tung indeni. Det var på en måde meget intenst.
Det var en kamp at trække vejret langsomt og ikke panikke over den lidt begrænsede  ilt.

Da jeg først havde vænnet mig til det, begyndte han at holde for ilttilførelsen. Presse mig. Lade mig mærke masken skabe vacum om mit ansigt og den stigende panik.

Gys

Klar blevet en del af vores legegear

Reklamer

Ny situation

Jeg er omsider kommet i arbejde. Ikke helt fuld tid, men godt deropad og en god og spændende arbejdsplads. Ikke helt det jeg havde uddannet mig til, men derhenad og med fantastiske gode energier på arbejdspladsen.
Jeg er bare så træt når jeg får fri derfra. Sådan virkelig træt.

Jeg startede i mandags og selvom jeg nogenlunde har overkommet mine pligter erdet knebet med tiden. Selvom det er en deltids har jeg været lidt sent hjemme hver dag.
Han har passet på sin kvinde, sørget for  mad til mig og ladet mig komme tidligt i seng. Jeg er heldig.

I går kom jeg endda rigtig sent hjem. Havde for længe siden sagt ja tak til et kagepyntningskursus. Ikke noget jeg ellers gør det i, men sjovt at prøve.
Min kage blev ikke just smuk, da jeg fumlede rundt i teknikker og farver. Men den er blevet sjov.
Det var dog heller ikke just mit mest voksne/modne øjeblik da jeg skulle skrive på den..

image

Uartig

Jeg kunne ikke samle mig om noget.
Alt hvad han gjorde fik mig til at fnise som et skolebarn. Jeg fnes og lo, også når han påførte mig smerte.
Selvom jeg forsøgte at styre mig, var det nærmest en umulighed.

Da han fandt pilekvisten frem, panikkede jeg fuldstændig. Jeg fandt mig selv boblende af nervøs fnis og latter, i stuen, gemt bagved sofaen. Det gik op for mig at jeg i al min angst og latter var flygtet.

Han lød både til at more sig og til at mene det, da hans stemme trængte igennem min erkendelse af hvad jeg havde gjort “Du skal ikke få mig til at komme efter dig!”.

Jeg listed ind til ham. Bange. Han bandt mig og gennemførte sin plan. Slog mig med kvisten. Og tog mig mens han udsatte mine bryster for smerte. Latteren ulmede stadig, men nu trængte tårerne sig på mens han brugte mig.

image

Til sidst et billede af kvisten som den så ud efterfølgende. Sådan går det når man er uartig. Avs

Trist og behov for omsorg

Jeg var ked af det i går aftes. Ikke på grund af noget bestemt, blot en tung og intens følelse af  at være trist og ikke slå til.

Det havde været en lang weekend med mange ting om ørerne og uden megen “os” tid. det er der jeg tænker forklaringen er.

Jeg kunne mærke den snigenðe følelse af at være på vej til tårer allerede tidligt på aftenen, mit behov for ham var stort og han kunne jo ikke gætte det selv. Det gav jo ikke megen mening.

Det endte med at jeg græd i sengen, uden den store forklaring og i mørket. Der havde været enkle tårer tidligere og en følelse af at være på grænsen til at opsøge en konflikt, bare for at have noget at tude over, men nu lå jeg så her i mørket.

Han lagde sig ind til mig, holdt mig helt tæt så jeg næsten ikke kunne få vejret. Lod mig græde og være i hans arme.

Vi vendte os så jeg lå på ryggen og han ind over mig. Jeg græd og forstod det ikke. Undskyldte. Undskyldte jeg var sådan en, sådan en med hysteri og tuderi uden mening.

Han trængte forsigtigt ind i mig, stille og roligt indtog han mig med varme kys og kærlige ord. Lod mig mærke hans kærlighed i mit indre og mit yrdre. Fortalte mig at det her også var en del af mig, en del af os. At han elskede mig, ville passe på mig og beskytte mig.

Han spurgte hvad han skulle gøre for mig, hvad jeg havde brug for. Jeg blev tilbudt både smerte, hårdhed og langsom blid kærlighed.

 

Mit svar var enkelt;  Dig! Jeg har brug for dig.

Vi fortsatte og tempoet tog til. Han stødte i mig, holdt mig fast og bestemt. Ikke voldsomt men så jeg ikke var i tvivl, ikke i tvivl om at jeg er hans i kød og blod, at han ejer og indtager mig. Hele mig, ikke kun den boblende glade version, men også den sårbare grædende og uforståelige model.

Jeg var stadig sårbar da vi sluttede, men det var som om den der bobbel af glas og kontrol som brændte og gjorde mig ked af det, den var der gået hul på og jeg faldt hurtigt i søvn med hans hånd i min.