Der er visse situationer hvor tingene ændres.

Situationer som er uventede, utrygge og uden forhistorie.

Min elskede Sarudoshi faldt om i fredags. Han baldrede hovedet ned i et bord (og en borddekoration som i daglig tale kaldes “forsoningsbrættet” da han gav mig den i forbindelse med et skænderi i skoven) og måtte tilbringe natten til lørdag på hospitalet under observation for hjernerystelse.

Pludselig var rollerne anderledes. Jeg tog styringen. Da vi blev frigivet fra hospitalet mente han at han da godt kunne gå 2 km. til natbussen – og så vente en time på bussen… jeg mente så at det kunne han glemme og der blev vetoet en taxatur.

Det er klart at i den slags situationer, min elskede havde jo slået hovedet og var omtumlet, at der må den raske tage teten. Men der hvor det alligevel giver nogle forvirrende øjeblikke, er her i dagene efter. 

Jeg er ærligt talt blevet noget mere forskrækket end jeg troede jeg ville. Det gik fint lørdag og søndag. Der havde jeg styr på det. Jeg vidste han lå i sin seng og jeg kunne tumle ind til ham med noget at drikke indimellem og så var alt godt. Mandag skulle han så på arbejde og pludselig blev jeg overvældet af frygt. 

En frygt som har udmyntet sig i et behov for kontrol, et behov som naturligvis ikke kan stilles. Jeg kan jo ikke holde øje med ham hele tiden. Jeg har en trang til at vide hvor han er, at han er ok, at han ikke laver noget som bebyrder ham.

Han er heldigvis god til det. Han sender mig sms’er med hvor han er og hvad han laver. Alligevel har jeg en trang til også at styre ham – jeg ved det på sin vis er ok, for det er ok at være blevet forskrækket og værre bange for at det sker igen. Og det er også helt ok at jeg i de situaioner hvor han tror han er mere rask end han er – skærer igennem og fortæller ham at det er en dårlig ide det han har gang i (det kunne ligne ham at blive sendt hjem fra arbejde med hovedpine og eftereffekter på faldet.. og alligevel mene han skulle male loftet… )..

Alligevel giver det en ubalance i magtfordelingen… en ubalance der nok skal komme på plads igen når han er kommet sig helt over slaget… men en forrykning af balancen som på trods af det helt naturlige i den og de helt indlysende fordele ved den.. måske alligevel har en forstærkende effekt i forhold til mine følelser af tryghed/utryghed..

Reklamer