Archive for april 2013

Ved han godt han er dominant?

En veninde som er vanilla havde hørt mig i radioen.

Efterfølgende brændte hun for at stille nogle spørgsmål.

“Hvordan kan det være at din stemme lyder anderledes i radioen?”

“Øhh.. det ved jeg ikke? Jeg var jo meget koncentreret om at tale tydeligt og ikke mumle.. men ellers ved jeg det ikke”

“Vi kendte jo godt hinanden den gang hvor du følte dig anderledes og ikke kunne tale med nogen, hvorfor talte du ikke med mig?”

“Tja… tror du at du havde kunne tackle det? Jeg mener, hvor var du med din seksuelle udvikling på det tidspunkt?”

“Nå.. ja… det kan jeg da godt se.. . hmmm….  men så er der et enkelt spørgsmål der virkelig presser sig på!”

“Ja?”

“Ved Sarudoshi godt at han er dominant?”

*TOTAL STILHED*

*MERE STILHED OG EN SMULE FNISEN FRA MIN SIDE*

“Øhh… hvad mener du?” 

“Jamen du virker bare overhovedet ikke undertrykt!”

Den lader vi lige stå lidt for sig selv…

Reklamer

Ægget

Jeg spiser forholdsvis mange æg. Min faste morgenrutine indebærer to kogte æg til morgenmad, som regel uden andet. Det er efterhånden det eneste der hænger fast fra diætistens madplan til mig.

I weekender udvides der oftes med en skive brød og sommetider en kage. I denne weekend havde jeg været hos bageren, yndlingsbrødet og en thebirkes til hver (eller en københavnerbirkes hvis jyderne også skal være med). Æggene var kogt og sat frem, brødet skåret ud, thebirkesene lagt parat. Alt var klart til at han skulle sætte sig og spise.

Jeg startede på mit æg, imens han fortalte mig om lufteturen med hunden. Der var noget galt. Ægget var umiddelbart blødkogt som det skulle være, men den hinde der er om blommen – den var nærmest umulig at få hul på. Jeg kæmpede med det, hørte ikke rigtig efter – hvad filen var der galt, lorteæg.. det var kogt som det skulle.. grrr…

Der gik hul, jeg var heldig og lykkedes med at gribe snasket der løb ud. Han opdagede min kamp, vi talte om at det da var et sært æg, om der havde været noget lignende med de andre. Det huskede jeg ikke noget om.

Han slog hul på sit æg, skrællede det forsigtigt, spiste den øverste hvide og så væltede verden sammen. “Jeg har også fået et dårligt æg” sagde han og hakkede skeen ned i blommen. Der væltede gult snask ud over hans hånd, tallerken og hans ansigtstræk skiftede. Han så hårdt på mig “Du plejer da godt at kunne koge æg!“.

Hans to æg, herunder det som var snasket ud over det hele, blev placeret med et klask på min tallerken. “SPIS!”

“Jeg kan da ikke spise fire æg” sagde jeg, mens jeg tænkte på den thebirkes der helt sikkert ikke ville være plads til efter alle de æg. Jeg havde jo allerede spist to.

Panikken i min krop var stor, da han lænede sig frem og gentog ordren. Næsten rystende begyndte jeg på det tredie æg, det smadrede dårlige æg.

En bid.. to bidder… et lumsk smil på hans mund mens jeg blev mindre og mindre, ikke protestede men tog imod. Mærkede hans magt over mig og mærkede viljen til ikke at kæmpe. Viljen til at give op og adlyde.

Efter den tredie bid, som nærmest voksede i min mund i takt med ydmygelsen og ydmygheden voksede, forbarmede han sig over mig. Han holdt mig tæt og jeg mærkede jeg gav slip og lod ham være ham og mig være den lille. Hengivent så jeg på ham og taknemmeligt spiste jeg min thebirkes – sjældent har den slags smagt så godt.

Hvad der sker når man plager

En veninde viste mig et foto af hendes endog meget blå bagdel. Jeg mærkede et gys af misundelse og lod Kæresten det vide.

Til at starte med var han ikke helt varm på ideen, men efterhånden som jeg i mit forslag blev mere og mere konkret, så kunne jeg se hans lyst tænde.

Jeg foreslog ham at han kun e slå mig fem gange, meget hårdt. Han rettede mig til – på hver balle!

Jeg blev bundet og kastet ned i dynen. Hans datter var hjemme, så diskretion en dyd. Slagene faldt hårdt men med lange mellemrum. Tidslommer hvor jeg kunne skrige ned i madrassen og synke ind i smerten. Nyde og hade samtidig.

Det var så dejligt med smæk. Ikke noget jeg savner til dagligt, det er ok at der kan gå lidt tid imellem, men noget jeg når vi gør det, virkelig kan mærke lysten til.

Tak fordi det virkede at plage!

20130423-064319.jpg

Radiostar

Det var en god oplevelse. Det med at være gæst i radioprogrammet Tværs på P3.
Da først usikkerheden havde lagt sig og vi var igang.
Der var mange spørgsmål vi ikke nåede, fordi tiden gik så stærkt. Spørgsmål som “Hvordan har det at du nu har en kæreste ændret på din måde at dyrke SM?
Med tilhørende svar som “Før søgte jeg mest oplevelser, men sammen med min kæreste er det vigtigste intimiteten og nærværet

Der var også områder som blev lidt hurtigt gennemgået, et par ting hvor jeg synes min fortælling var lidt anderledes end det som kom frem, men alt i alt er jeg enormt tilfreds. En oplevelse jeg har fået bekræftet af dem som har hørt det.

Der er nu en artikel på DR’s hjemmeside:
Læs mere og hør med her:

Samtidig linker Tværs til min blog – så ærligt er jeg da lidt spændt på den nye trafik.
Velkommen til nye læsere. I er velkomne til at spørge eller kommentere hvis det falder jer ind.

Tværs eller noget om stilhed før storm

Jeg sidder lige nu i DR-Byens ventesal og venter. Jeg er her mit for tidligt, skulle først have været her kl.19.10, men jeg var bange for at komme galt afsted med transporten, på trods af lovningen på en taxibon der ville ligge til mig i receptionen.
Nu sidder jeg så og venter, forsøger at få nerverne i ro.

Jeg skal være “erfaringsdeltager” i radioprogrammet Tværs. Temaet har SM og det at være ung som omdrejningspunkt. I løbet af ugen er jeg blevet telefonisk interviewet flere gange af værten og alt er klappet og klart, der er endda en sexolog der kommer og perspektiverer min historie..

Det er virkelig spændende og vigtigt for mig, spændende fordi det er nyt og en uvant situation, vigtigt fordi jg tror jeg havde haft nytte af at der var en historie som min, der blev fortalt dengang jeg som 16 årig famlede mig vej gennem verden og sm-universet.

Jeg håber i vil tage godt imod det. Jeg vil naturligvis linke til radioprogrammet når det er kommet på nettet 🙂