Archive for juli 2013

Tatoveringen

Jeg vidste godt han havde planen lagt. Ikke en plan gennem længere tid – men en som opstod da en medsammensvoren afslørede indkøbet af en tatoveringsmaskine.

Han tog mig med ind i et aflukket rum, velvidende at maskinen ville larme og derfor kunne forstyrre andre hvis det foregik i samme rum som deres leg. Han lagde mig på maven, samlede maskinen og spurgte hvad jeg ønskede mig.

Jeg mumlede om at det var jo ikke helt op til mig. At han jo havde besluttet at tatovere selve mit venusbjerg… men hvis jeg skulle ønske mig noget, ville det være et hjerte på min hofte.

Han smilte, bandt mig på maven og begyndte at slå på mig. Langsomme varme slag. Slag der varmede og gjorde mig blød og klar. Slag som var kærlighed og opvarmning, slag jeg kunne følge med i, slag som styrrede mig i den retning han ville have mig.

Så satte han sig tæt på mig. Sprittede et stykke af min hud af – og trådte på pedallen. Den intense brummen fra maskinen fik min hjerne til at slå fra. Dette var hans mærkning af mig, det var ham som styrede slagets gang… det var min overgivelse og min fornemmeste opgave var at ligge stille..

Den larmende summen og den brændende smerte. Velkendt fra min sidste tatovering – men alligevel noget andet og mere.. fordi det var hans hånd der førte.. førte mig og førte nålen..

Da han udfyldte hjertet var jeg langt væk. Smerten var stærk og jeg svævede.

Image

Han vendte mig og gik igang på det endnu mere sårbare venusbjerg. Denne gang kunne jeg ikke svæve væk, smerten var intens – som den jo bør være med en nål der bliver revet gennem huden – og jeg måtte flere gange have pause. Alligevel gennemførte han, jeg, vi.. 

Endnu et smukt hjerte, håndtegnet af ham i kærlighed.

Ejet og hans.. mærket i smerte for en tid.. 

Image

NB: Tatoveringen er lavet med en rigtig maskine, men uden farve. Derfor vil mærket højest lave et ar som et almindeligt overfladesår.

 

Reklamer

SISC og os

Vi kom i søndags hjem fra et forrygende og lærerigt ophold på SISC. Jeg har været fast deltager en del år, men det er første gang for Sarudoshi og det var da heller ikke uden nervøsitet vi tog turen til det jydske paradis for BDSM’ere.

Ankomsten gik fint, vi var noget nært de første og havde næsten frit valg på overnatningsted. Hånd i hånd gik vi rundt, jeg viste ham stederne, med våde øjne fortalte jeg om lysten til at blive bundet, lysten til at blive slået, lysten til at lege sammen med ham – prøve nye ting, indtage dette sted.

Han krympede sig en smule. Var nervøs og usikker. Havde billeder indeni af min fortid, understøttet af gamle mænd uden situationsfornemmelse (hvad er det med oldgamle S’ere som er blevet afvist af de unge piger – og som nu synes de skal markere deres status som hanelefanter ved at insinuere at de allerede har været der?)… det tog tid at komme fri af de følelser..

Alligevel lykkedes det hele.. alligevel faldt vi til ro og kan se tilbage på en uge med leg hver eneste dag.. en uge hvor jeg har skreget i smerte, overgivet mig til ham og har været mere i reb end i månederne før. En uge hvor vi har lært nyt om os selv og har forsigtigt skubbet grænserne for os selv og vores forhold.

Der var den varme nat hvor han tatoverede min hofte og min fisse. Mærket af ham.. der var den hede stund hvor han skubbede mig hårdt ind i stenvæggen og jeg nåede at panikke, indtil jeg ramte den madras jeg ikke havde nået at se. Der var sæden ud over mit ansigt. Stunden i cellen hvor han tævede mig med politistaven indtil jeg hulkende faldt sammen og blev hevet ind i vådrummet. Der var waterboardingen der væltede mig omkuld og knækkede mig indeni – for senere at blive samlet op af hans kærlighed. Der var stunden hvor en ung pige blev afhørt og fanget i en løgn. Hvor jeg stiv i blikket klædte mig af for ikke at få snavs på min uniform – for så at hive hende hen over en briks ved håret. Hans smil og dybe øjne mens jeg slog hende så hårdt jeg kunne og det dybe kys jeg fik da jeg kneppede hendes mund med en gummipik. Der var den anden pige som onanerede imod hans hånd mens jeg kyssede ham. Eller pigen jeg ikke kunne lide før i tiden, men som nu viste sig at være en tryg samtalepartner. Samtidig var der hans sæd, i min fisse, min mund og ud over mit ansigt. Der var buttpluggen med rævehalen, hans blik da jeg stod foran ham i det nye røde korset og hans suk da min hals slugte hele hans pik. Der var asti og øl i hottubben, der var varme i solen og lækre samtaler…

Der var nye tanker om at inddrage andre i vores leg. Der var samtaler om at prøve ting af – men vente lidt, have os selv med, have god tid fordi vi har et liv sammen.

Jeg tror helt sikkert vi kommer afsted igen – og jeg glæder mig allerede, selvom jeg stadig mangler at sove lidt for at indhente ugens manglende søvn og den store mængde sex. 

Dygtig pige

Jeg er gået på slankekur. Vi er en lille gruppe underkastede kvinder som er gået igang med projekt: Lettere mig!

Vi følger Dukan diæten. I kan læse om den på http://www.minslankekur.dk

Jeg har nu fulgt kosten i 4 dage pånær de lakridser (2-3 stk dagligt) som Sarudoshi har udleverer i forbindelse med kliktræning (det virkede ikke på hunden, så nu prøver han på mig…)..

Til min frustration har jeg indtil i dag haft et vægtudsving på nøjagtigt 0 kg og 0 gram…

Det at pille ved kosten er altid med til også at pille med mit hoved. Jeg er en habil trøstespiser og ganske forvendt med at straffe mig selv med mad. Når så jeg går i gang med en kostomlægning bliver de ærgelige mønstre fremhævet og min psyke forsøger at kuppe mig.

Det betyder at jeg er nærtagende og sårbar. Selv den mindste kritik vendes til at der er noget galt med mig osv.
Jeg ved det er sådan og kæmper i mod det, men det er ikke altid det lykkes mig.

Heldigvis er Sarudoshi en god mand. Han ved jeg fungerer sådan og i går fik jeg så en røvfuld. Lige dele belønning for at holde den diæt jeg har besluttet mig for -og forsøg på at nulstille min hjerne, give mig noget andet at tænke på.
Nu kan jeg mærke min bagdel være øm og huske at han elsker mig, passer på mig og støtter mit projekt.

Samtidig ved jeg at hvis jeg kan klare en røvfuld med vores børste – så kan jeg jo også klare at spise som jeg skal

20130705-070337.jpg