Lykke er mange ting.

Vi var til bryllup i weekenden. Min bedste veninde slog pjalterne sammen med hendes livs kærlighed, en stor og smuk begivenhed. Som bedste-veninden var jeg inviteret allerede om fredagen for at hygge om bruden, sove i brudesengen sammen med hende, lakere negle og spise billig tysk is.

Næste dag var der forberedelse, badning, dress-up og alt hvad der ellers hører til ved et bryllup. Vi sendte et foto af bruden henslægt i badekaret, med 50’er starlet-look. Og et foto til min Sarudoshi med mig presset op af en glasrude. Et foto jeg ved han elsker..

Image

 

Han ventede på mig ved kirken. Jeg kørte med brudens mor og jeg vidste han ventede lidt utilpas. At han var nervøs ved dagen, nervøs over mange mennesker han ikke kendte, nervøs for om det hele ville blive godt.

Som afledningsmanøvre havde jeg både til kirketøjet og til aftenens fest, taget hans yndlingsundertøj på. Så han flere gange kunne aflede opmærksomheden ved at mærke hofteholderne og det bare stykke hud på lårerne. 

Jeg sendte ham et foto mens han stod udenfor kirken og ventede, en lille teaser og afledning fra ventetiden og nervøsiteten.

Image

Imellem vielsen og festen, havde vi en pause på vores hotelværelse. En pause brugt på at han brugte mig, tømte sig i mig og nød mig.

Det var en skøn aften, en romantisk aften, en inspirerende aften..

Han gik i seng før mig, træt og fuld af intryk.

Før jeg lagde mig ved hans side skiftede jeg til en fræk underkjole, velvidende at han sov og sikkert ikke ville opdage invitationen. Alligevel gjorde jeg det, for jeg ved han nyder ideen når han vågner, nyder synet af mig – og den.

Lykken er når han på vej hjem næste morgen, kigger på mig og siger “hvis jeg vidste kærligheden kunne føles som den gør nu – til dig, så havde jeg ikke giftet mig før”

 

Reklamer