Archive for november 2013

Halsbånd

Måske fordi vi er mere adskilte, måske fordi lysten har luret men ikke været klar endnu, måske fordi vi blot bobler af lyst og fantasi lige nu – i al fald sker der en del udvikling i dominansdelen af vores forhold.

Vi leger med titler, hvilket er nyt for mig. En svær øvelse som vi stadig ikke er helt afklarede omkring, men vi prøver det nysgerrige af. Det samme med tanken om ekstra partnere, vi taler om det som en reel mulighed – hvor det før kun har været en hektisk fantasi som var lidt svær at tale helt åbent om, udefinerbar og konfus.

Jeg oplever at vi udvikler D/s delen af forholdet. Vi udvikler på hans ejerskab af mig, vores fælles tankemønstre og jeg arbejder på mine tanker. På at flytte lydigheden fra at være “så længe jeg gør som han siger” til at “den lille tøven” og modstand som sommetider opstår, skal minimaleres. Det er svært og hårdt. Men måske igen fordi vi har vilkår hvor adskillelse er en del af hverdagen, så er der tiden til refleksion og mærken efter, til at forsøge at tænke lydige tøsetanker og til at arbejde med mig selv også.

Der er opstået flere regler. Jeg nyder dem, selvom det er et af de steder hvor min lydighed – især i tanken – kommer på en prøve. Jeg nyder dem fordi jeg netop der kan mærke ham tydeligt – også over afstande.

Forleden fik jeg besked på, at jeg i min fritid skulle have halsbånd på. Jeg skulle når jeg kom hjem fra arbejde tage et halsbånd på, efter eget valg og gå med det. Sove med det. Handle ind til aftensmaden iført det osv.

Det var lidt svært. Ubekvemt på en måde. Når jeg vågnede om natten og mærkede det uvante om min hals, så tænkte jeg på ham  og mærkede ham, selvom det var uvant.

Han kom hjem efter 2 ugers fravær, i al fald fysisk set. Kort tid efter tog han ud og køre en tur. 30 min, for at hente en gave til sin kvinde.

Jeg hadede at han forlod mig, efter lige at være kommet ind ad døren, seperationangsten blev aktiveret af at have mærket hans hånd i min.

Da han kom tilbage var det med en helt særlig gave. Han havde bestilt en halsring til mig. Bestilt den gennem fælles venner, for at jeg ikke skulle vide den eksisterede.

Jeg blev paf, det var uventet. En drøm om at have et “hverdagshalsbånd” blev endelig til virkelighed. En drøm om at kunne mærke hans ejerskab konstant og hele tiden. Lykke.

Halsbåndet kan åbnes med en speciel nøgle – og selvom han har ønsket jeg har ekstranøglen er det ikke sådan lige at tage af. Jeg elsker det!

Jeg elsker at jeg kan mærke ham fysisk på min krop, igennem den ring af stål om min hals. Jeg elsker at det er diskret men stadig synligt for de indviede. Jeg elsker at han har valgt det sådan!

Halsb

Reklamer

Vores

Ham: Jeg havde troet du ville skrive et blogindlæg om det. Eller dele fotos?

Mig: Tja… jeg har også taget tilløb et par gange

Ham:Okay.. … jeg har grebet mig selv i at blive lidt skuffet.. på en måde

Mig: Jeg kan ikke rigtig forklare det.. nogle ting er bare.. tja.. for intime.. for meget vores.. noget jeg lige vil have for os selv først, mærke det.. uden at få det nasset til ved at andre ved det er der.. bedømmer det.. eller blot taget stilling til det… 

 

Jeg ved ikke om det gav mening.. men der er mange ting som ikke altid bliver delt.. og nogle ting som ikke bliver delt med det samme. Det er ikke altid fordi det ikke er store ting.. men ofte fordi det er noget jeg værner om er hans og mit.. og vores… 

 

Lydighed over afstande

I en af de mange samtaler vi havde sidst han var hjemme, efterlyste jeg regler eller ritualer. Regler der kunne hjælpe mig med at mærke ham, både som min elskede kæreste og som min Herre og ejer (det med Herre er ikke helt implementeret endnu, det føles fremmed i min mund og indtil videre er det mest faldet naturligt i skrift og i mine tanker..)..

Han har derfor udvidet reglen om sodavand. Først til at en sodavand i SMil når jeg har været afsted som bartender, har kostet en orgasme. En orgasme der skulle afregnes på matriklen. Så jeg måtte ud på wcet og onanere som han ønskede, heldigvis har han ikke ønsket et show i hans fravær.

Nu har han så udvidet igen. Skal jeg drikke sodavand koster det onani med noget i det baggerste hul.
En reel udfordring for mig. Jeg har haft nogle dårlige oplevelser og har siden oparbejdet en meget veludviklet numseforskrækkelse. Det hele strammer sammen og gør ond, jeg kan ikke slappe af og det bliver en ærgelig smerteleg. Det er en direkte gænse for mig at jeg ikke vil føle smerte der. Alligevel ærgrer det mig, for jeg vil så gerne være hans lydige brugsdukke, men min psyke lukker ham ude af min røv – imod min vilje.

Den nye regl var nemt løst, min plan var blot konsekevent at undgå sodavand. Derved undgik jeg numserier og vupti lydig uden den store kamp.

Så let slap jeg dog ikke. I telefonen i går fik jeg nævnt en lyst til slik og fik til min overraskelse besked på at det synes han jeg skulle købe. Yeay, slik til sukkergrisen. Min indre sukkernarkoman klappede ivrigt og sultent i sine små fede hænder. Indtil han startede den næste sætning “og til sådan noget slik skal der drikkes sodavand”
Nej nej nej… Mine planer ramte gulvet så voldsomt at man kunne høre det klaske…

Så kørte tankerne. Han er langt væk, så han kan ikke tjekke mig. Jeg kunne jo snyde…
En lang indre kamp imens jeg valgte og betaltemin sodavand… Imens jeg blandede slikket… Betalte.. Kørte hjem… Spiste.. Drak… Chattede med ham..

Han ville aldrig kunne opdage mit bedrag, aldrig. Han ville spørge om opgaven var udfyldt, men ikke kunne se mit ansigt når jeg løj… Og inden han kom hjem ville det være glemt og han ville derfor aldrig konfrontere mig med spørgsmål der kunne afsløre, at jeg var sprunget over hvor gærdet var lavest…

Efter megen tænkeri gik det op for mig…
Udfører jeg ikke en opgave og lyver for ham, så gør jeg limen svagere… Hvorfor så spørge om lov til noget som helst andet? Hvis jeg alligevel kan snyde, hvorfor så nogensinde udføre opgaver?
Hvad går opgaven i virkeligheden ud på? På at jeg skal kunne mærke ham også i de lange perioder hvor han ikke er hjemme. At jeg i ro og mag skal træne noget som er svært, på egne præmisser, men med hans mentale hånd i min.

I badet pressede jeg en plug up. En forsigtig lille en. Gav mig god tid. Til at tænke på ham, til at mærke min røv stramme og gøre modstand og ikke ville. Til alligevel at have den oppe og acceptere ubehaget er en del af en træning. Til at onanere og få den orgasme jeg skyldte ham. Og til at love mig selv at næste gang skulle jeg også øve mig i lydige tanker og ikke kun handling

Samtaler

“Jeg ved ikke om det giver mening…?”

“Nææ.. men jeg kan genkende tanken..”

“Jeg greb mig i det forleden, at lysten kom over mig.. “

“Ja…?”

“Ja.. lysten til at kalde dig Herre… Jeg troede ikke det var noget for os.. men måske det giver mening alligevel.. måske vi skulle prøve det af?”

“Okay.. tjo.. det er jo godt i tråd med at jeg jo både har dig..” Han prikkede mig på brystet der hvor mit hjerte er “og hende” han pegede på min krop, på mine bryster og min fisse… med få ord gav det meninge.. der er den kæresten rapunzel og der er tøsen, subben, dukken.. også rapunzel..

“Måske det kunne være med til at hjælpe mig med at mærke dig.. mærke dig når du er så langt væk..  lidt ligesom at det har sneget sig ind med at vi bruger tredie persopn sommetider… er det bare næste skridt?”

“mmm.. men jeg har måske svært ved at vide hvad du helt ønsker dig?.. “

“Tja.. der er andre jeg ser, hvor jeg på en måde ønsker mig det.. på en måde ikke.. men jeg ved jo ikke om det passer til os.. måske er det vigtigt at vi træder på de sten der giver mening.. og så kan vi jo se hvor det fører hen? Så længe det er sammen.. “

“Ja.. for jeg vil jo ikke have en nikkedukke.. jeg vil have både dig og hende” Igen den samme bevægelse…  “og også at du sommetider siger til og fra.. holder mig til ilden”

“Det lover jeg..  det ændrer sig nok aldrig.. “

Samtalen gled over på andre ting..  

Det er godt at have ham hjemme en uge.. det er dejligt at tale om udvikling.. lyst og behov.. 

Jeg er hjemme…

Han skulle først være kommet hjem lørdag, faktisk skulle jeg have hentet ham ved båden lørdag formiddag, men pga. noget med vejret var han hjemme fredag middag og jeg… jeg havde lavet andre planer, da jeg havde vundet nogle biletter til Vild med Dans live (som jeg ellers overhovedet ikke følger med i) og en skoleveninde som jeg ikke har set i ti år var på vej med toget fra sønderjylland for at ledsage mig til oplevelsen.

Pis.. 

Da jeg hørte om ændringen i planen gik der fart i tingene. Der blev lavet yndlingskagen (Ævlekage) på hjemmekogt grød og stillet i køleskabet, så den kunne sætte sig og være perfekt når han kom hjem og jeg ikke var der.

Æv.. alle planerne med at have lækkert frækt tøj på, hente ham og stå der og være uimodståelig var erstattet af ærgelsen over ikke at kunne være på min plads, når nu der blev kaldt.

Al den nervøsitet over om rollerne nu var intakte, om han nu også savnede mig som jeg savnede ham. Alt blussede op og selvom jeg var underholdt til showet var jeg ikke rigtig til stede. Oveni havde han glemt sine nøgler på båden – herunder bilnøglerne. Og jeg havde glemt at lægge mit sæt på hylden så han kunne tage dem og komme rundt, måske endda hente mig.

Til sammen en stor nervøsitet da jeg endelig var på vej hjem og min telefon gik ud fordi den ikke havde batteri tilbage – og jeg kunne ikke fortælle ham hvor langt jeg var på vej, så han kunne ikke gå mig i møde og igen blev jeg nervøs for om han tænkte jeg var ligeglad. At jeg ikke kun åndede for at mødes med ham, for at være i hans favn hvor jeg hører til.

Endelig hjemme, låste mig ind. Hunden vippede med halen og der lå han på sofaen og så dejlig ud. Dejlig og træt og med det skæveste smil.

Og jeg omfavnede ham og indåndede hans duft og sammen gik vi i bad. Og han indtog min mund og kvalte mig. Og jeg mærkede tårerne presse sig på, af savn og lettelse over den store lyst til at være hans lille én.

Inde på sengen sad jeg og pludselig fik jeg en flad som sang og han smilte og sagde med den særlige stemme “Jeg er hjemme.. ” Og indeni kunne jeg mærke ham på en særlig måde.

Og nu er han hjemme og det er dejligt… men er nu stadig nervøs over at han skal afsted igen på søndag og være væk i endnu længere tid end sidste gang..