Archive for december 2013

Endelig!

Endelig er juleferien her.

Om 1½ time går jeg fra arbejdet, ned til en bus og inden længe mødes jeg med manden i mit liv.

Indenfor få timer stiger vi ombord på Oslobåden og afsted vi farer på kærestetur. Et par dage kun for os helliget god mad, varme kys og måske også en dejlig masse sex.

Tasken er pakket med læderkjoler, hofteholdere og strømper… for ikke at glemme dejlige stilletter..

Det skal nok blive en god tur.. ham og jeg.. alene 🙂

Reklamer

At mærke båndet..

Jeg har stort behov for at kunne mærke ham. At mærke ham både igennem at vide han tænker på mig, bare lidt, men også at kunne mærke hans dominans.

Det kan gøres igennem små ting. Gennem at han giver små opgaver eller regler, men jeg må erkende at hvis ikke han spørger ind til dem eller minder mig om at de ønskes overholdt, så kan de få tendens til ikke at give den (i al fald for mig) ønskede virkning. At sove med halsbånd kan virke ligegyldigt, hvis jeg har fået ideen at han er ligeglad. Så bliver det en pligt og hvis jeg i søvne har pillet det af, så tænker jeg “nå… ” mere end “åh nej, der har jeg ikke gjort som jeg skulle”… måske det så kan glide og jeg ender i tanken om at det ikke er nødvendigt at følge regler i hans fravær?

Jeg har et behov for at blive holdt til ilden. For at kunne mærke ham i de små ting. Lydighed er en kamp for mig, og min indre oprørske teenager har lyst til at provokere for at kunne mærke ham..  Det er ikke altid klædeligt hvis det løber fra mig, men det er et vilkår jeg kæmper med.

Måske mærkes båndet blot mest når det strammer lidt?

Han har som noget nyt, fået installeret en gps på mig. Eller mere nøjagtigt, har han aktiveret en funktion i min iPhone, som gør at han nu kan følge min færden hvis jeg har telefonen med (medmindre jeg taler i tlf altså, for så slår internettet desværre fra).

Han ved jeg tager hjemmefra på nogenlunde samme tidspunkt altid, i går faldt jeg lidt i staver og kom en halv time senere hjemmefra. Jeg blev hevet ud af min døs med en sms: Skal du ikke snart til at komme afsted?

Det var ikke belærerne, men nok til at jeg kan mærke han holder øje med mig.

Det samme da han i morges kiggede efter om jeg var kommet godt frem på arbejde – og kunne se jeg var et andet sted end min normale rute. Der var bøvl med togene så jeg havde taget bussen. 

Han ser mig.. selv over afstande..

Han kan se nu, at jeg sidder på min plads på jobbet.. senere skal jeg over i nabobygningen, det vil han kunne se hvis han holder øje.. 

Jeg troede jeg ville føle det var snageadfærd og overgrebsagtigt.. .. . men i den virkelighed jeg befinder mig i, så nyder jeg at vide at han når han vil, kan holde et øje på mig.. også uden at jeg ved det..

Båndet kan mærkes