Archive for maj 2014

Institutionen del 4 – Tjenestefløjen

Det var en mærkelig fornemmelse at blive vækket af sin døs. Rie havde svært ved at adskille virkeligheden og drømmen. At vågne fra søvnen for så at leve i et mareridt. Formiddagens ydmygelser gjorde hende nærmest lammet indeni og hun turde slet ikke tænke på hvad der nu ville forløbe.

Butleren instruerede hende i ikke at klæde sig på. Det var alligevel bare spild af tid. Hun ville spørge men undlod af frygt for efterfølgende repressalier. Han førte hende ned af lange gange hun ikke havde set før. Undervejs passerede de andre kvinder som påklædte, blev ført til og fra deres bestemmelsessteder. De så på hende med medlidenhed i deres øjne for så at kigge væk. Eneste undtagelse var da de passerede Alma og Jasmin. Alma så hende stift ind i øjnene med et hovent udtryk for så at vende sig og tale lavt med Jasmin. Begge piger gik fnisende derfra.

Rie mærkede et stik af sårethed og en boblende følelse af vrede. En stemme i hende svor en ed, om at hvad de udsatte hende for pga. Alma, det ville hun ikke helme før hun havde hævnet. Den lede sæk skulle ned med nakken for sin hovenhed.

Efterhånden som de kom længere væk fra værelserne og spisesalen, blev der mere dunkelt. Færre vinduer og færre smukke møbler. Til sidst kom de til selve fløjen for tjenestefolket. Der var dunkelt men også på en sær vis en hjemlig hygge. Hun blev ført ind i et køkken med et langbord hvoromkring folk sad og spiste på lange bænke. Der var en opløftet stemning og i samme nu hun kom ind, blev der stille hvorefter de klappede og udnævnte hende til æresgæsten. Et øjeblik glemte hun sin nøgenhed i glæden ved deres begejstring, men opdagede så at de alle kiggede indgående på hende – både mænd og kvinder og angsten for hvad aftenen ville indebære lammede hende på ny.

De ryddede midten af bordet, men fortsatte med at spise. Hun blev lagt op, på ryggen som en bordløber og de bandt hendes arme og ben ud til siderne, så hun lå blottet for og uden mulighed for at bevæge sig. Længe spiste de bare videre og skænkede hende ikke særlig opmærksomhed. Indtil en nævnte at hun havde en lys hud som sendte hans tanker i retning af en pattegris. Mange jokes fløj over bordet om gris på gaflen, om hun kunne hvine som en gris.. og meget andet. En fandt et æble frem og tvang hendes mund åbent så hun var gagget af den søde hårde frugt.

En kom frem til at han mente man normalt fyldte sådan en gris inden den røg på grillen. Flere lo ved tanken og udbrød at hun nok skulle nå at blive fyldt god ud i løbet af aftenen og natten. De var grove og simple. Hun tænkte på at hun skulle igennem det her – og så ville hun lagre hver enkelt ydmygelse og udsætte Alma for noget som var mindst lige så slemt.

Ud af øjenkrogen så hun at de havde fundet en majskolbe frem. De talte om at den var lige varm nok til at det var rart at holde på den, men mon ikke Rie så ville få varmen. Hun forsøgte panisk at tigge dem om at lade være.. eller i det mindste lade den køle mere af… men de gjorde blåt grin med hendes grimasser.

En hånd begyndte at sprede hendes skamlæber og presse den varme majskolbe imod hendes fisse. Hun følte den brændte, men da manden holdt den med hænderne vidste hun godt det ikke var en kogende kolbe, alligevel bed hun panisk i æblet og var ved at kløjs da en bid gik løs og æblet røg ud af munden på hende. Konsekvensen var straks og kontant. Grove hænder fra alle sider begyndte at slå hendes bryster og lår, mens der uden nåde blev presset hårdt for at hendes fisse skulle tage imod majskolben.

På grund af panikken og smerten var hendes fisse krampagtigt lukket, så det sved og brændte imens den med vold blev presset op i hende.

De fik hende flyttet så hendes ansigt hang ud over bordet. Da æblet åbenbart ikke kunne gagge hende, ville de prøve med andre metoder.

Der var halvstive pikke overalt ud for hendes ansigt, mens de trak lod om hvem der først skulle voldtage hendes ansigt og hals. En kvinde udbrød at de skulle huske ikke at slide hendes tunge op, da den måtte være til kvindernes fornøjelse. Så pressede den første sin halvfede pik ind i hendes mund, hun mærkede den bløde hud og forsøgte at spytte den ud, men han holdt hende for næsen så hun ikke kunne andet end at åbne op i forsøget på at at få vejret. Han blev hurtigt stiv mens han gled ind og ud af hendes mund.

Imens var en begyndt at bevæge majskolben ud og ind, andre havde hænderne på hendes bryster og nev hårdt i hendes brystvorter. Hun mærkede til sin overraskelse at hendes krop reagerede ved at tage imod, give sig hen, mens hendes hjerne trodsigt viste billeder af Alma i lignende ydmygende situationer.

Pludselig fyldtes hendes mund med sæd og hun hostede, men inden hun nåede at spytte ud var den næste pik i hendes mund, denne gang stiv fra start af og bevægede sig insisterende og hårdt imod hendes drøbel. Sæden løb ud af mundvigene på hende og hendes hals krampede om hans stive pik. Han kom hurtigt i en orgasme mens han holdt hendes hoved fast uden at hun kunne få vejret. Igen blev en ny pik presset ind i hende før hun nåede at reagere. Hendes mund var en spermcontainer og hun var blot et hul de brugte til at tømme sig i.

Der var et skift i stemningen. En trak hårdt majskolben ud og hun blev vendt om på alle 4. Stadig på bordet og udstillet for alle. Ham der lige havde været i hendes mund og hals var ikke kommet og han gik om på bagsiden af hende mens han gned sin pik. Han pressede den ind i hende og samtidig var en ny klar til at spidde hendes mund. De kneppede i takt og imens havde to kvinder sat sig ud for hendes bryster. De fortalte hinanden hvordan sådanne hængepatter burde malkes. Måske hun ikke var en gris men en ko. Så begyndte de at trække hårdt ned i bevægelser som mest mindede om dem man brugte på en malkeko. En konstant rytme hvor de smertefyldt pressede hendes bryster og hev ned i dem, igen og igen, mens der var mænd i begge hendes huller. Gang på gang blev der skiftet og gang på gang tømte en pik sig i hende. Hun mistede begrebet om tiden og om antallet. Måske nogle var der flere gange.

En af kvinderne sagde uden varsel stop. Hun krævede at Ries mund nu var tilgængelig for kvinderne. Efter lidt forhandling blev aftalen at ligge hende på ryggen, så ikke hendes fisse kom ud af drift. Så satte kvinden sig over hende. Hendes fisse presset ned over hendes ansigt.

Rie var ved at kaste op. Det var en sur lugt af fisse og overhovedet ikke smukt eller spændende som den gang hun i fuldskab var endt hjemme hos en biseksuel kvinde. Kvinden sad så Rie kun fik vejret når hun tillod det. Hun nærmest gned sig over hendes ansigt og brugte hende lige dele til at blive slikket – og som et ansigt at onanere på. Imens fortsatte voldtægten af hendes fisse.

Da kvinden kom var det vådt og slimet. Det frastødte Rie voldsomt og hun hulkede af afmagt, da endnu en kvinde pressede sig ned over hendes ansigt. Denne gang var kravet at hun skulle slikke ordentligt. Hver gang hun ikke var tilfreds blev der revet hårdt i hendes brystvorter og kvinden svor at hun ville presse de største grøntsager hun kunne finde op i både hendes fisse og røv, hvis ikke hun slikkede hende til orgasme.

Rie gjorde sit bedste på trods af de uretfærdige vilkår. Hun slikkede som en vanvittig men hendes manglende vellyst gjorde ikke noget godt for kvinden. Til sidst rejste hun sig bare, spyttede på Rie og sagde til de mænd som endnu havde lyst til at fornøje sig, at de kunne gøre hvad de ville – men skulle huske at udblokke hende før de leverede hende tilbage til sit værelse.

Misbruget fortsatte i hvad der virkede som en evighed – og da de endelig var færdig holdt de deres løfte. Endnu en gang blev en majskolbe presset op i hendes fisse og hårdhændet blev en presset op i hendes uvante røv. Røven som ellers var gået hus forbi i deres øvrige mishandling af hende. Følelsen af begge huller der var udspillet til det maksimale var for meget for Rie og hun skreg, hulkede og tiggede. Eneste resultat var at hun blev båret tilbage til sit værelse, bundet så hun ikke kunne tage dem ud før nogen tillod det og fik at vide at hendes manglende taknemmelighed ville blive meddelt Mademoiselle.

Reklamer

Institutionen – del 3 – Kaffepause for Herskabet

Rie stod alene i solen i hvad der føltes som evigheder. Følelsen af at være forladt og i en farlig situation blandede sig med øjeblikkes nydelse når en brise ramte hende og blidt forplantede sig i hendes krop.

Da hun på afstand kunne se Mademoiselle og Hr. Charles nærme sig, efterfulgt af et følge blandet af unge kvinder og personale. Angsten boblede ind over hende og med hendes frie hænder forsøgte hun at dække sit skød og sine bryster det bedste hun havde lært. Hun mærkede lysten til at råbe og skrige men holdt igen i flovheden over at stå så bar som hun var skabt.

Både Alma og Jasmin var i følget. De gik graciøst tavst mens de så på hende med øjne blandet af nysgerrighed og frygt. Helt fremme gav Hr. Charles alle kvinderne besked på at sætte sig på bænkene rundt om scenen, mens han og Mademoiselle satte sig lige foran Rie med fuldt udsyn til hende. Der var et særligt selvtilfredst udtryk i hans blik og hun hørte ham omtale hende med Mademoiselle. De lo mens de talte om hvor længe hun mon havde i sinde at forsøge at skjule sig… at det ville hun nok lære inden længe var spild af god energi..

Butleren som tidligere havde fæstnet hende til plateauet afleverede en lille note til Herskabet, som læste det, kiggede på hende og læste igen.

”Nå da.. det med talen volder hende besvær..” Charles så op på hende med et udspekuleret udtryk. ”Det må vi kunne løse… men jeg tror ikke vi venter til morgendagens afstraffelse.. selvom vi nu nok også der får fornøjelsen af den lille Rie”

At blive talt om på den måde, som diskuterede de opdragelsen af et barn eller en hund, fik endnu en gang vreden til at boble i Rie. Lige i det samme som hun skulle til at sige fra, så han hende lige i øjnene ”Hvis du ved hvad der er bedst for dig, så tier du nu..!”

Truslen hang tungt i luften mens alle kiggede på hende. Nogle med forventning andre med et frygsomt blik. Hun blev endnu en gang opmærksom på hvor udstillet hun var overfor alle disse fremmede.

Mademoiselle tog håndjern og en ringgag frem fra en lille fløjespose.

”Jasmin” hun vinkede pigen hen til sig og gav hende tingene ”gå op og giv Rie håndjern på og denne gag. Hænderne skal samles på ryggen og gaggen skal sidde stramt”

”Jamen…. …”

En syngende lussing ramte Jasmins kind uden varsel. Den ældre dame slog med akkurat præcision og i sekunder var luften tyk af overraskelse. Paf rejste Jasmin sig og gik op til Rie der ikke turde andet end at lade sig føre. Hænderne samlet på ryggen og munden på hvidt gab. Endnu en gang en susen i blodet af panik.

Hun stønnede og vaklede. Det her var for meget, forkert, fremmede, udstillet og usikkert. Hendes balance med de spredte ben var vakkelvorn og hun frygtede at falde. Frustrationen og angstens tårer fyldte hendes øjne, mens savlet begyndte at samle sig i hendes mund.

Hr. Charles lod ikke muligheden for at tale om hende gå sig forbi. Han fortalte højt ud i luften, hvordan hendes mund nu omsider inviterede til hvad den var skabt til. ”Kvinder som hende bør tie i forsamlinger, men altid åbne munden når der er mænd til stede. Invitere til at jeg kan bruge hende som den luder hun er”

Han vinkede en af de piger som Rie ikke havde mødt før, hen til sig. Gav tegn til at hun skulle knæle foran ham og vise hvordan en rigtig kvinde gebærder sig i nærheden af en mand.

Pigen var lydig og satte sig afventende foran ham, åbnede munden lige så højt som Ries og sad klar til hvis han ønskede hendes læber omkring sin pik.

Mademoiselle vinkede af resten af pigerne at de skulle efterligne. En efter en knælede de foran det mandlige personale og tilbød deres munds våde kys. Kun Alma tøvede og fik ikke fundet sin plads indenfor hvad Herskabet fandt acceptabelt.

På et enkelt skridt var Herren ved hende, hev hende ved håret ned på knæ og åbnede hendes mund med voldsomme fingre. Inden Alma nåede at protestere eller skrige havde han løsnet sit bælte og fundet sin stive pik frem. Han tvang den ind i hendes mund og pressede hendes ansigt ned over den så hun sagde høje lyde som af kvælning. Hendes arme fløj omkring og hun forsøgte at presse sig væk fra ham, men han var nådesløs i sin styrke og kun når hun ikke gjorde modstand fik hun et øjeblik med ilt. Hendes tårer var voldsomme og snottet stod ud af hende mens han voldtog hendes uvillige mund. Hr. Charles stoppede sin færd uden at lade orgasmen rulle men lod blot Alma ligge i gruset og græde.

Et øjeblik følte Rie sig heldig og en syndig skuffelse over det manglende klimaks som hun havde forestillet sig ville klæde Almas ansigt, for så at blive ramt af skyld over ikke at frastødes af voldtægten af hendes veninde. Igen mistede Rie fodfæstet og måtte kæmpe for ikke at falde.

Den vaklende bevægelse fra scenen fik Hr. Charles til igen at rette sin opmærksomhed imod Rie. Imens han pakkede sit stive lem ned i bukserne igen, kunne hun se han tænkte udspekulerede tanker og hun frygtede hans næste træk.

Han hviskede noget til en butler som hurtigt forlod stedet. Alle pigerne undtagen Alma blev sendt tilbage til hovedbygningen således at det nu kun var Rie, Alma, personalet og Herskabet der var tilstede.

Da butleren kom retur medbragte han en dildo og en stav med indstillelig længde. Den blev placeret under Rie i en holder hun ikke før havde set. Langsomt blev den ført op imod hendes fisse mens butleren hæmningsløst befamlede hende. Han spredte med grove fingre hendes skamlæber og annoncerede at hun var våd. Formodentligt blevet det af brugen af hendes venindes mund. Rie følte enorm ydmygelse blandet med skyld. Alma kiggede bebrejdende på hende og Rie så et glimt af hævngerrighed i hendes øjne. Hun forsøgte savlende at mumle en undskyldning, men dildoen blev tvunget hårdt op i hendes skød. Den var større end hun havde forventet og blev presset så højt op at hun hvis ikke hun stod på tæer mærkede dens smertefulde hårdhed imod sin livmoderhals. Hun græd af smerte og ydmygelse imens hendes forræderiske fisse dunkende strammede sammen om dildoen der fyldte hende.

Da den var placeret gav butleren sig til at røre hende insisterende. At massere hendes klitoris og nive hendes brystvorter mens han hviskede hvor æggende han fandt det, at hun sådan stod og bød sig til som en liderlig brugsgenstand.

Rie hørte som i en tåge at der blev udskrevet en konkurrence. Hvis Rie kom før Alma fik suttet Sir Charles til orgasme, ville Alma blive givet til brug i personalefløjen.. og omvendt. Rie så Alma samle sig i en form for trodsighed overfor hende og skamløst kravle hen og villigt tage pikken i sin mund. Panikken steg i Rie. Hver gang hun mærkede et glimt af nydelse i den ydmygende situation, ville smerten, angsten og trodsen gøre modstand. Hun græd i frustration imens butleren gjorde sit bedste og mest insisterende for at føre hende krop imod klimaks.

Gang på gang rullede før-orgasmiske rystelser ind over hende, og gang på gang hørte hun de frygtede støn fra Herren, støn som tydede på at Alma forstod at gøre sit arbejde som en sand professionel. Hun lukkede øjnene og forsøgte at synke hen i kroppens liderlige dunken, koncentrerede sig om de fremmede fingre. Lige da hun var ved at give slip i et begyndende skrig, hviskede butleren at han syntes hun var den mest lækre og bed hende hårdt i brystet så hun blev bragt ud af den.

Hun åbnede øjnene i et spørgende udtryk, for at se Alma med stor selvtilfredshed modtage førstepræmien i form af sædguirlander der spredtes i hendes ansigt. Rie som var utilfredstillet afbrudt midt i det hæmningsløse øjeblik hvor orgasmen begyndte at rulle, kunne hulkende erkende hun havde tabt og truslen om personalefløjen fik hendes angst til endnu en gang at overmande hende.

De tog hende ned og hun blev ført til hendes rum for at have nogle timers restitution og mulighed for at bade. Inden hvad de lovede ville blive en begivenhedsrig aften og nat. Hun faldt hulkende i søvn på sin seng og vågnede først da der endnu en gang stod en butler i hendes værelse.

Afstand og den underkastede furie

Der er en myte om underkastede kvinder. At vi er nikkedukker som kun er til pynt, manipulerede og uden vilje.

Intet kunne ligge mere fjernt fra sandheden.

Den er underkastede er i al fald en vildmis og furie hvis taget på det forkerte ben. En pige med ben i næsen og en eksplosiv kvinde med en meget maskulin tilgang til den del af livet som omhandler rettigheder og økonomi.

Det skønne ved at være i en feminin krop og med et nærmest uskyldigt ansigtsudtryk, er at folk – især mænd – har det med at undervurdere mig.

I går var jeg i en situation af den type. Vi har længe drømt om at købe en kolonihave og i går skete det endelig.

Herren er udenlands og jeg var derfor sendt i byen og skulle afklare økonomi, underskrive papirer og alle de ting. Det var en fascinerende process hvor de gjorde meget ud af at forklare tingene “så selv en ung kvinde kan forstå det”.. mens jeg havde oplevelsen af at styre mødets gang stille og roligt mens jeg fik det bedst mulige igennem.

Bagefter havde jeg en lidt tom følelse. Jeg havde helst delt oplevelsen med manden i mit liv, men også en følelse af at jeg ikke kunne mærke hans dominans. En følelse som gør savnet større og de 7 uger til jeg ser ham igen længere. Tænk hvis jeg rykker mig for langt fra min plads mens han er væk? I tiden op til hans afrejse har jeg oplevet en vis følelse af gensidig frigørelse. Jeg skulle være klar til at være selvstændig og styre hjemmet – og tåle savnet. 

Jeg ved han er stolt af min selvstændighed, af at have en kvinde som kan selv, vil selv… og alligevel har truffet valget at stole på at han har det sidste ord og er hjemmets overhoved. Prisen for den selvstændige kvinde, er at det er en kamp at holde hende på plads… for os begge to.. en kamp vi villigt går ind i.

Jeg for min side har ansvaret for at trække i den retning af underkastelse som jeg nyder. At arbejde med min egen mentalhygiejne og sortere i tankerne således at han har plads til at råde. Hans ansvar er at tage pladsen.. også når mit arbejde fejler.. Kampen er en nydelse i sig selv.. som regel..

For at være min opgave voksen har jeg anmodet ham om hjælp. Over så lang afstand igennem så lang tid, kan det være svært at lege. Mentalt er jeg i en meget anden hverdag end han er.

Jeg har dog et stort ønske om at tabe mig og har anmodet om hans kontrol. Han har givet den og vil nu hver uge modtage kontrolvejninger og afmåle straf i fald jeg fejler. Hans styring kan blive min motivation. Både for vægttab og for at fastholde mit fokus på ham som min Herre.

Jeg elsker ham og den proces vi sammen er i 

Institutionen – Første lektion – Novelle 2. del

Da Rie vågnede den første morgen var hun desorienteret. Det var helt mærkelig at vågne i et fremmed seng og ikke vide hvor hun var.
Hun havde sovet i en t-shirt og trusser. Havde ikke kunne overskue at finde natkjolen, men den måtte jo være der et sted.
I samme nu hun stod ud af sengen blev døren låst op og butleren stod i værelset. Han gloede på hende med et udtryk der mindede om en hjemløs der blev præsenteret for maden på en gourmet restaurant.
Per refleks  flippede Rie ud. Hun råbte og skreg af ham. Kaldte ham alt fra pædofil til klamt gammelt svin. Hun blev ved længe men til hendes overraskelse blev han blot stående og smilede, som fandt han en nydelse i hendes reaktion.

Efter hvad der føltes som lang tid løb hun tør for skældord. Butlerens smil var nu stivnet i et ondskabsfuldt grin.
“Lille frøken. Du har nu endnu en gang brudt en af huset regler. Beregn at blive straffet for det”
Hun stod helt stille og så bare på ham. Al vreden var ligesom punkteret og fes ud af hende.
Inden hun nåede at bryde reglen endnu en gang, fortsatte butleren sin talestrøm “Nu lille frøken, skal vi have dig i noget ordentligt tøj. Dit program for dagen er som følger: Påklædning, sundhedstjek, morgenmad med Mademoiselle Berdotte og resten af pigerne… Efterfulgt af din afstraffelse.. forvent at Mademoiselle vil være til stede..”
Han trak vejret et øjeblik, gik over til skabet og fandt en kjole frem med knapper hele vejen foran og bagtil fra livet og ned. Den var koksgrå og i et blankt materiale som føltes dyr at have på.
Imens hun tog den på fortsatte han med at beglo hende. Hun måtte holde igen for at tale til ham, holde igen for ikke at give ham endnu et møgfald. Hun boblede af vrede indeni og han vidste det.

På vej op til sundhedstjek valgte han da også at nævne at de måtte se om der efter afstraffelsen var tid til resten af dagens program. Det var ikke til at vide hvilket humør Mademoiselle var i…
Truslen bare hang i luften..

Rie fandt sig selv stående i et klinisk udseende rum. Det var det første rum hun havde været i hvor det hele ikke var indrettet i en gammeldags stil. Det mindede mere om en operationsstue eller en ualmindeligt velassorteret  lægeklinik.
Der var virkelig meget udstyr for et almindeligt lægetjek og hun følte sig meget usikker da en kvinde i 30’erne  kom ind i rummet.
Der blev med en stærkt russisk accent givet ordre til at Rie skulle klæde sig af og stille sig mit i rummet.
Hun blev derefter vejet, målt  og undersøgt. En sær proces som fik hende til at føle sig som et objekt. Der blev taget blodprøver og især havde den russiske læge fokus på hvorvidt hun havde eller havde haft seksuelt overførte sygdomme.
Den gynækologiske undersøgelse var mere grundig end noget hun nogensinde havde prøvet før. Fingre der undersøgte både hendes fisse og hendes røv. Flere gange var hun lige ved at protestere men usikkerheden ved den allerede lovede afstraffelse.
En halv time efter stod hun konfus udenfor døren med et papir der eksplicit udtrykte at hun var sund og rask men i karantæne den næste uge når det gjaldt ubeskyttet penetration.

Hun nåede knapt at tænke tanken at det var et virkelig mærkelig sted, før butleren igen havde ført hende til et nyt rum.
Denne gang en stor spisestue med et langt robust bord. Et bord med plads til omkring 20 spisende personer.
Alma og Jasmin stod ventende bagved hver deres stol. Begge i kjoler der var magen til den Rie var iklædt blot i andre farver, farver som passede perfekt til dem.
Rie blev ført hen til en stol og opdagede nu at der både på stolen og bordet var fastgjort små solide ringe.
De stod noget tid mens pladserne rundt om bordet blev fyldt en efter en. Den ene smukke kvinde efter den anden ankom og stillede sig bag en stol. Både Runa og Helena som også var kommet med samme fly som dem var der.

Til sidst ankom Mademoiselle. Hun satte sig og gav tegn til at pigerne skulle sætte sig.
Der var stille som graven og Rie lagde mærke til at flere af de kvinder hun ikke kendte virkede nervøse og kiggede usikkert på Mademoiselle.
Da maden ankom, var det overdådigt men pigerne spiste forsigtigt og flere af dem bare prikkede til maden.

Da Mademoiselle havde spist sin mad fremdrog hun en notesbog og kaldte dem op en for en. Når et navn blev kaldt op gik pågældende kvinde op til Mademoiselle og ville svare på hvilke fejl hun havde begået i løbet af det sidste døgn.
En svarede nervøst at hun ikke havde begået fejl det sidste døgn, hvortil Mademoiselle længe blot kiggede skiftevis på hende og på teksten i bogen.
Med en rolig fast stemme gennemgik Mademoiselle hvordan hun havde svaret en butler imod, for derefter at have tilbudt et blowjob for at slippe for straffen.
Først blev hun stille og tabte underkæben, så gik hun i gang med febrilsk at fortælle at butleren havde modtaget blowjobbet og lovet ikke at fortælle om forseelsen.

Mademoiselle gav tegn til en butler om at tage fat i pigen og sagde nogle få ord på fransk. Pigen blev ulykkeligt ført væk. Selvom Rie var chokeret over forløbet kunne hun regne ud at det ville være klogt at tie.

Flere af de andre piger fik udmålt straffe som ikke gav megen mening for Rie. Nogle skulle have særligt rengøringsarbejde eller tjene i køkkenet, men et par skulle i ”kælderen” og så forskræmte ud.

Da det var Ries tur og hun blev spurgt om hun havde brudt reglerne, fortalte hun ærligt at hun var kommet til at skælde ud på butleren.

Mademoiselle roste hende for at være ærlig og spurgte så ind til hvad der havde udløst at hun skældte sådan ud. Rie fortalte at hun havde følt sig begloet upassende. Det fik den gamle dame til at le på en måde der fik Rie til at føle sig ualmindeligt dum. Hun følte sig forfjamsket og havde endnu en gang lyst til at skælde ud.

”Nå.. så du mener ikke du skal kigges på afklædt?”

”Nej.. det… ehm.. det er jo grænseoverskridende”

”Jaså..” hun så ned i sin bog for så at smile

”Jeg tror jeg ved lige nøjagtigt hvordan du bedst bliver vent af med den uvane, at tro du styrer hvem der skal kigge på dig… og hvordan” hun så på Rie med et lumsk smil. Så vinkede hun til en butler og på fransk blev der sagt en masse ting som ikke gav mening.

Hun blev fulgt ud i haven til en allé med plateauer med forskellige statuer i erotiske stillinger. For enden af alléen var der en form for scene med et antal bænke omkring. Scenen var en lidt større version af de plateauer som statuerne var placeret på. Da de kom frem til scenen blev hun bedt om at klæde sig af. Hun gik i stå og nægtede. Butleren lo helhjertet og spurgte om hun nu også fandt det klogt at fortsætte stilen. Ikke fordi det ville genere ham at følge hende til en ny afstraffelse dagen efter, men han ville bare huske hende på at det ikke altid er rart at have det at se frem til et helt døgn.

Hun blev stille mærkede panikken i sin krop. Hun stod her midt ude i ingenting med en fremmed mand som ville have hende nøgen. Da hun ikke reagerede hurtigt nok tog han et fast greb i hendes hår og gik med hjemmevante fingre i gang med at åbne hendes kjole. Hurtigt havde han hendes bryster fri og gav sig god tid med at tjekke varerne med både hænder og øjne, før han fortsatte.

Hun protesterede men han var stærkere end hun. Han lo og placerede et vådt kys i hendes pande mens han fortalte at han da allerede så frem til at de skulle hygge sammen dagligt på det her sted. Hun var så edderspændt rasende at hun sparkede ud efter ham mens han trak hende op af nogle små trin til scenens top.

Der tvang han hende til at sprede benene for så at spænde metalkæder om hendes ankler. Resultatet var at hun stod nøgen og forvirret på en scene i den franske formiddagssol.

Inden han forlod hende der, lovede han hende at hun ikke ville komme til at kede sig. Mademoiselle og Hr. Charles yndede at tage deres formiddagskaffe sammen med husets tjenestefolk på dette sted.

Hun tiggede ham om at slippe hende fri og ikke lade hende være alene. Han lo blot og det sidste hun hørte ham sige før han gik, var at han skulle sørge for at det blev noteret at hun ikke forstod at tie indtil hun fik lov..

Institutionen – Ankomsten – 1. del af en novelle

Manden er væk de næste 7 uger og jeg er derfor begyndt at sende ham afsnit af en lille novelle indimellem.

Hermed første afsnit. Der er ikke som sådan den store aktion men scenen sættes.

1. Ankomsten

Rie havde ikke forestillet sig at ende der hvor hun gjorde. Ikke i sin vildeste fantasi. Hun havde altid været en baldrebasse men aldrig før kommet på den forkerte side af reglerne i en sådan grad at det var gået så galt.
Da hun var blevet præsenteret for valget mellem at tage på opdragelsesophold for “unge utilpassede kvinder” eller at gå rettens vej med de konsekvenser det nu ville have, havde valget været enkelt og ikke krævet de store overvejelser. En plettet straffeattest kunne have konsekvenser for resten af hendes liv, mens det at tage et halvt års orlov for “at realisere sig selv og opleve verden” ikke var noget man så synderligt skævt til hos en ung dame.

Ejerne af de hus hun og nogle andre havde brudt ind i og holdt fest i, havde været meget klare. De skulle aftjene en form for samfundstjeneste hvor de ville komme til at arbejde for pengene det havde kostet at reparere de ting som var blevet ødelagt. Det havde været en meget vild fest så det var ikke småting der var gået i stykker og Rie havde været meget lettet da hun opdagede de ikke havde ringet til politiet men havde bedt de 3 piger som ikke nåede væk da vagterne ankom, om at overnatte i en aflåst men veludstyret gæstefløj indtil de havde sovet rusen ud og kunne tage en seriøs samtale.
Det var blevet gjort klart for dem, at det ikke ville være et normalt opdragelsesophold i et ungdomsfængsel, men et privatejet sted med gode erfaringer for at få især unge kvinder på rette kurs og normalt endte de her kvinder enddog med at blive ganske godt gift.
Hun tænkte godt nok at de var meget ivrige for den løsning og at det var lidt rodet det hele. Det var mærkeligt med en halvgammel dame i meget fint tøj som brugte ord omkring hende og hendes veninder som “appetitlige”, “kønne”, “brugbare” og en enkelt gang eller to blev der sagt at de jo nok skulle tjene sig selv ind på lægere sigt.

Rie havde sammen med en af vagterne været hjemme i lejligheden og sørge for de praktiske ting. Tømt køleskab og pakket et par småting.
Da hun spurgte til hvad hun skulle tage med af tøj havde vagten blot skuttet med skuldrene og sagt at hun ikke skulle bekymre sig så meget om det praktiske. Der ville blive sørget godt for hende.
Hun havde ringet til sine forældre og fortalt hun ville rejse og oplyst et nummer man kunne kontakte hende på. Et nummer som damen havde sørget for at oplyse og lovet at sørge for den relevante kontakt.

Så var de kørt til lufthavnen og sammen med vagter og flere andre kvinder blevet ført ombord på et fly. 
Det havde været en noget anderledes oplevelse end hvad hun ellers havde prøvet. Sådan at være på et fly uden at kende destinationen og hvor der tydeligvis kun var vagter og unge kvinder. Alle kønne på hver deres facon.
De var knapt lettet før en gråhåret herre havde rejst sig og præsenteret sig med en brittisk accent.
Han fortalte at de skulle til et sted i Sydfrankrig men at han ikke kunne oplyse de nærmere detaljer. At de der ville blive indkvarteret og få nærmere besked om deres ophold. De ville også der få at vide hvad reglerne for opholdet var og de skulle være opmærksomme på at de ved brud på disse regler ville blive afstraffet efter de foreskrifter institutionen havde.
Han forsikrede dem om at enhver handling de ville blive udsat for, ville være for at sikre at de ikke igen ville handle uovervejet og på grænsen af eller overtræde loven.
De ville ved ankomsten skulle underskrive en kontrakt og herunder en fortrolighedsklausul. Det som skete på institutionen blev på institutionen ellers ville omstændighederne om deres forbrydelser straks blive indleveret politiet og de kunne forsikre sig at de skadeslidte havde adgang til de bedste advokater man kunne opdrive. Så at forlade institutionen i utide eller ikke at indfinde sig med reglerne, ville få vidtrækkende konsekvenser. Herunder ville de næppe tale til deres fordel at de nu forlod landet.

Det sidste sagde han med et skælmsk smil men der lå en trussel lige under overfladen. Rie besluttede sig for at denne stålgrå brite var en hun ville forsøge at holde sig på den gode side af.

Da de landede i en lille tilsyneladende privat lufthavn slog varmen imod hende i det samme dørene åbnedes. Nervøsitet blandede sig med en form for spænding. En nysgerrighed overfor dette uventede eventyr.
De blev hentet af en limousine og fik serveret velsmagende sød vin og vindruer. Der var en ganske løssluppen stemning i bilerne og pigerne lo sorgløst mens de talte om at hvis det her var opdragelse var det vist ikke så galt igen.

De kørte op igennem en alle fyldt med store flotte træer og en ærefrygtig stilhed bredte sig. I bilen var hendes to veninder Alma og Jasmin. Derudover var der to andre unge piger. Runa der var klædt i goth, havde piercinger over det hele og pink striber i håret og den ualmindeligt kønne brunette Helena som virkede hjemmevant i limousinen og i de overdådige omgivelser.

De kørte op til en bygning som måtte være en gammel vingård. Den så gammel ud på den måde bygninger gør i film og Rie faldt hen i forestillinger om romantiske franske film og skønne somre med solskin. 
Bygningen var i tre etager og kæmpestor. Nøj hvor ville det her blive spændende.
De blev af den ældre brite ført gennem en stor hal med gamle møbler og ind i en sal der mindede om en riddersal. Der blev de placeret ved et meget stort bord og bedt om at vente. Deres baggage ville der blive sørget for. 
Pigerne talte om alt og ingenting og var faktisk kommet frem til en stemning af at være på ferie sammen.

En lidt fedladen mand i en uniform som ledte tankerne hen på en gammeldags butler kom ind. Han bad Jasmin følge med.
Hun lo og gik glad med ham. En halv time efter blev den næste hentet og sådan fortsatte det indtil det var Ries tur.

Hun blev ført ned af en lang gang til et kontor hvor briten og en ældre lidt stramtandet dame sad ved et stort gammelt skrivebord. Der var en spinkel stol som Rie skulle side på. Det virkede som om at skrivebordet var kæmpestort og hun følte sig meget udsat.

Briten præsenterede sig nu personligt. Han ville tiltales Sir. eller Hr. Charles og den ældre dame Mademoiselle Berdotte. Det var vigtigt at holde på formerne som de sagde.
Rie blev nu præsenteret for stedets regler:
Pigerne skulle til enhver tid følge ordrer udsat af personale såvel som gæster.
De skulle til enhver tid tilbyde deres hjælp og assistance.
De ville komme til at gå i skole og lære at opføre sig som rigtige damer.
De skulle gå påklædt efter de foreskrifter som butleren kom med hver morgen.
De ville ikke tale til personale eller gæster uden at få tilladelse (en dame taler ikke uden at have noget på hjerte og en rigtig dame er blid og stille)m
Sidst men ikke mindst ville de skulle lære at overgive sig.

Rie spurgte hvad de mente og de lo straks. “Jamen sødeste lille du.. du har allerede brudt en af reglerne ved ikke at spørge om du måtte tale”.
Rie blev så paf at hun ikke fik spurgt videre og det næste der skete var at hun fik skrevet under på kontrakten og på sin tilståelse af indbruddet – blot i tilfælde at hun ønskede at løse sig fra kontrakten.

Rie var fortumlet og forvirret da butleren førte hende ned af de lange gange. Alle var de indrettet fint som Rie ikke havde oplevet det før. Selvom det var gamle bygninger var der en frisk sommerlig duft over alt hvor hun blev ført.
De drejede ned af en gang som var smallere end de andre og hvor der var tydeligt aflåste døre på begge sider. Butleren åbnede en af dem med en stor jernnøgle og Rie frygtede hvad der ville være på den anden side.
Til hendes overraskelse var det et lyst lille værelse. Selvom vinduerne havde tremmer for var værelset rart og hun følte en stor lettelse.
Værelset var simpelt indrettet. En dejlig bred seng, som dog ikke var en dobbeltsengen, lavet i smedejern og som endnu en gang kastede hendes tanker i retning af romantiske film. En solid stol og et tungt træbord.
Væggene var i sten og hist og her var store ringe boret ind i dem. De bar præg af at være et levn fra fortiden.
Der var også et klædeskab og en kommode. Sidst men bestemt ikke mindst var der et lille badeværelse med et smukt badekar. Igen var der disse ringe i væggene som en påmindelse om bygningens alder.

Butleren fortalte hende at i aften ville hun skulle blive på sit kammer, hendes mad ville blive sendt op.
I morgen ville han komme og instruere hende i dagens påklædning men for nu var hun fri til at nyde aftenen og få sovet.

Der lå en vis truende stemmeføring i hans ord. Hun kunne ikke frigøre sig følelsen af stilhed før storm. Alligevel faldt hun nemt i søvn da hun havde spist den velsmagende aftensmad hun havde fået leveret appetitligt serveret på en bakke.

SMils læsegruppe

Hermed en lille begivenhed jeg gerne vil slå et slag for.

Vi er en gruppe BDSM’ere i SMil København som har opdaget litteraturens verden og derfor oprettet en læsegruppe.

Jeg er koordinator for gruppen og vil derfor gerne være med til at fremme den gennem lidt reklame. Næste gang vi mødes er 4. juni kl.19 hvor vi skal tale om en rigtig klassiker. Nemlig Marqiu De Sades bog: Justine.

Eneste forudsætning for deltagelse er at man har læst bogen og det er gratis at deltage for medlemmer af SMil (ikke medlemmer skal betale 60 kr. i gæstebillet og komme som gæst til et medlem)

Vi diskuterer bogen dengang og nu, forholder os til vores seksualitet ud fra litteraturen og bruger værkerne som springbræt til at tale om det som er spændende.

59 dage

Sarudoshi er væk med jobbet.
Der er nu 59 dage til han kommer tilbage til mig… en dag kortere end da han tog afsted..

Savner ham allerede..
Tror jeg vil forsøge at få lidt gang i fantasierne 🙂
Men hvis jeg er lidt stille er det årsagen..