Jeg er øm og har blå mærker. Min krop værker som om den er overtrænet og på grænsen til lidt forkølelse. Jeg elsker det!

Da vi mødte hinanden var det gennem rebene. Vores første møde var i Copenhagen Shibari Dojo. Han var en af de dygtigste og jeg var nærmest grøn indenfor reb. I starten gik vi i gennemsnit 2 gange ugentligt, men senere skulle jeg studere om aftenen og de andre dage tidligt op, det blev besværligt og lysten forsvandt.

Efterhånden forsvandt lysten også derhjemme. Ikke sådan at vi brændte vores reb, men sådan at det blev mere og mere sjældent at vi bandt hjemme. Vi begyndte at tvivle på teknikken. På kræfterne. Kunne han binde det? Kunne jeg holde til det? Er jeg blevet for tung og ude af form?

Jeg har i et stykke tid ønsket at binde igen. Ønsket at komme i Dojoen og være en del af et miljø hvor andre binder. At lade mig inspirere, at få hjælp til min teknik som bunny, så jeg kan hænge som jeg skal og så jeg kan lære det igen.

I den foregående weekend var vi til en workshop. Det var en intensiv begynder workshop i Dojoen. For at komme igang igen begyndte vi fra bunden, fik de grundlæggende teknikker igang igen.

Hurtigt genkendte kroppene legen. Hurtigt genkendte vi hinanden og mærkede hinanden. Hans fingre fløj igen. Teknikken og farten kom igen. Min krop genkendte reglerne, da jeg kom op at hænge mærkede jeg min krop huske. Fødder der straktes så jeg hang smukt, en ryg som spændte uden at overspænde, så jeg kunne holde min krop i de få snore jeg hang i og pludselig flød det. Jeg kunne holde til mere. Holde længere. Min krop sagde ikke fra, men sagde den var træt.

Intenst!

Søndag var vi begge så udmattede at vi ikke orkede sex. Så udmattede at da vi holdt udenfor Føtex og skulle handle til aftensmad, var tæt på at opgive fordi der var så langt derind. 🙂

Det var dejligt at være tilbage. Jeg har lyst til mere. Jeg har lyst til at komme op igen. Øve, trænge og lære.

Reklamer