Archive for december 2015

Morgenudsigt

I weekenden spiste vi morgenmad sammen. En gode som længe har været alt for sjælden.

Han tog dette foto og lagde på Twitter.

 
Tyve minutter senere sad han med telefonen, kiggede lidt fraværende, udbrød “nøj lækre bryster”… Opdagede så at det var hans egen deling af hans egen kvinde..

Sikke en kompliment 😊

Reklamer

Den larmende stilhed

Det er ikke mange blogs som har forladt mit tastatur den sidste tid.

Jeg får sommetider spørgsmål til årsagen. Sommetider fra ham, sommetider over min mail og så sent som i lørdags af en jeg mødte til et arrangement i en forening.

Årsager er sjældent enkle og lineære, det er årsagen til min manglende blogging heller ikke.

Dels har vi haft et hårdt år. Ikke fordi der er sket noget, vi er stærkere end nogensinde, men fordi verden omkring os går sin gang og den kan godt give lidt knubs. Han har været meget væk hjemmefra, kaldt væk af sit arbejde. Et arbejde som han elsker men som også sætter krav til ham – og hans kvinde.

Jeg har skulle finde mine ben i et liv, hvor han ikke hver dag kan komme hjem, holde om mig og dele lytte til det svære. Et liv som samtidig har været påvirket af store omvæltninger i mit eget arbejdsliv.

I den periode har legen i nogle sammenhænge været gledet i baggrunden. At sætte stramme rammer og regler for en kvinde, som i forvejen hænger i det yderste af neglene for at holde sig ovenvande, og endda at gøre det fra afstand.. Det tror jeg de færreste dominante med en veludviklet empati vil begive sig ud i. Derfor har de få regler vi har haft, været et periodisk besøg i de tider det kunne lade sig gøre. Stadig med et fælles ønske om at vende tilbage til dem når det igen giver mening.

Alligevel er det ikke de ting jeg tror er hovedårsagen til de manglende blogindlæg. For der er masser af nedslag jeg kunne lave, i specifikke tanker eller intense oplevelser vi har haft sammen.

Derfor tror jeg at jeg må erkende, selvom det er mig meget imod, at jeg ligger under for trusler.

For godt og vel et år eller halvandet siden, modtog jeg en meget ubehagelig mail fra en anonym skriver.

Han eller hun kendte mit virkelige navn og det vedkommende skrev om, var at andre i mit arbejdsliv også kendte til mig, min blog og mit livs slet skjulte hemmeligheder. Mailen indeholdt opfordringer til at slette min blog eller flytte den til et andet sted. Hvis man læste mellem linierne, var det svært ikke at tolke en trussel om afsløring i de ellers så venlige ord som “jeg synes bare du skal vide at andre kender din identitet” og “jeg har ikke noget imod du har din blog, men det kan andre jo have”.. Især ramte det mig at der i følge skriveren var kollegaer som grinte af mig.

Jeg kan ikke vide om mailen var venligt ment eller skrevet med ubehagelige intentioner, jeg ved bare at den gjorde noget ved mig.

Herren og jeg talte naturligvis om det. Skulle jeg slette/flytte bloggen? Kunne dette have konsekvenser for mit arbejdsliv? Var det virkelig en kollega som skrev eller en udefra?

Vi blev enige om at jeg skulle beholde bloggen,jeg ville ikke ligge under for trusler, om de så var ment som sådan eller ej.

Alligevel må jeg indrømme det har ramt mig. Jeg kan mærke en sårbarhed ved at skrive dette, som jeg ikke havde tidligere. En uskyld er taget fra mig. Æv!

I weekenden til det tidligere nævnte arrangement kom en dominant til mig. Vedkommende nævnte at være enormt glad for mine blogs. Både fordi det havde åbnet øjne at læse dem, men især fordi vedkommende havde kunne sende links til sin underkastede, når der manglede ord for de svære ting. Når den dominante kunne se sin underkastede kæmpe, men ikke være i stand til at formulere, der havde mine indlæg været en hjælp. En hjælp fordi jeg ikke kun skriver om det nemme, det rosenrøde og det liderlige. Jeg skriver også om det svære, der hvor jeg kommer til kort og der hvor vi har konflikter og måske ikke når i mål.

Det gav energi og mindede mig om hvorfor jeg skrev i første omgang. Jeg skriver for at bearbejde tingene, for at min elskede kan se min hjerne igennem mine fingres fortolkninger, og fordi jeg tror på at det at læse andres verdensfortællinger bringer indsigt og reflektion.

Nu er årsagen ude. Måske vil det hjælpe. Måske vil det aktivere den del af mig som er trodsig og stædig. Sommetider kan det at nævne nogens navn, fjerne dets magt.