Ingen tur uden bump.

Jeg har et dårligt knæ. De sidste par mdr. er det blevet værre, så jeg hvis jeg er uheldig med dagsformen så kan jeg knapt gå. Og hvis jeg går, så skal jeg holde pauser i tide og utide.

Ud over at være utroligt upraktisk, så gør det vildt ondt. Det tærer på mit humør. Jeg får bidt af ham. Vred over ikke at lykkes, over at det gør ondt, over ikke at kunne hvad jeg har lyst til at kunne.

At være en bitchy hejre er ikke fremmende for noget, men svært helt at styre når tingene gør ondt.

Fokus har derfor mest været på ikke at være totalt vanvittig. Og på ikke at give helt op.

Der er stadig to mdr. før jeg kan komme til undersøgelse med knæet. Det er lang tid. Jeg håber det bliver bedre nu når jeg vil begynde at cykle lidt. Jeg har fået lov til at købe mig en el-cykel (tak Herre), som ud over at få mig igang med at cykle igen, kan give mig lidt hjælp så jeg ikke overbelaster knæet men stadig får bygget muskler op omkring det på ny.

Håbet er at det vil hjælpe og lindre, indtil jeg kan få det behandlet.

Håbet er også, at jeg igen snart kan koncentrere mig om vittigere ting 🙂

Reklamer