Posts from the ‘Uncategorized’ Category

Gaver fra Sadistens Toolbox

Vi køber ret ofte vores legetøj, især det som kan gøre ondt, hos Sadistens Toolbox.

For noget tid siden kontaktede ejeren af siden mig, og spurgte om jeg kunne tænke mig at hjælpe ham ved at nævne hans butik.

Det gør jeg naturligvis gerne, når det er en butik og varer jeg kan stå inde for.

Vi blev enige om at jeg sendte en lille ønskeliste, og så kunne jeg i samarbejde med Herren min, lave anmeldelser på de ting vi fik til afprøvning.

Vi har fået nogle virkelig lækre ting, som vi glæder os til at afprøve og beskrive for jer. Her i julen er tiden bare løbet lidt fra os. Selvom julen er skøn, inviterer kombinationen af familiebesøg og overspisning ikke til nye lege.

Indtil tiden er der, vil jeg da kun anbefale at I tjekker http://www.sadistenstoolbox.dk ud. Vi kan i al fald anbefale siden. Mange af piskene er håndlavede og der er en sjældent set hurtig afsendelse (hvilket altid er godt, da legetøj typisk bestilles når man er liderlig og der har jeg i al fald sjældent tid til at vente).

Godt nytår herfra 🙂

Sommer

Jeg nyder sommeren. Selvom vi trænger ulideligt meget til regn, er det en nydelse at kunne være nøgen i næsten al min fritid.

Jeg elsker vores have. De høje hække der skærmer for sarte øjne.

Sex i det fri. Bide i hånden så det ikke bliver for højlydt.

Hans pik i munden mens han ryger sin cigar.

Holde den mens han tager bukserne af.

Klips og uheld

Som nævnt har vi været en tur på lejr. På SISC. Det kan jeg kun anbefale.

Uge 27 som vi var på, er helt fantastisk. Der er ikke så mange deltagere, så god plads til leg og lir.

Vi fik også leget. Glimt kan være hans pik dybt i min hals, mens hans pisk ramte mine baller og jeg lå presset ned i græsset. Eller den meget skønne intime bondagesesion vi havde en sen aften, hvor nogle søde men også skønne tyskere havde sat lyseffekter op i rummet, så der drønede grønne og røde prikker rundt i loftet.

Dog vil jeg mest kunne huske vores leg med en medicinsk klipsemaskine.

Det startede med at en sød tysk kvinde tilbød jeg kunne prøve det af. Resultatet var et smukt korset på armen. Og at jeg tænkte at det her, det kunne jeg dælme godt.

Selvfølgelig tænkte Herren min straks, at den ide da kunne afprøves på mere intime steder.

Derfor skulle vi bare lige prøve med en enkelt på fissen. Det gjorde mere ondt end jeg havde forestillet mig, og da vi skulle fjerne den gik det helt galt.

Som det fjols jeg er fik jeg rykket mig i panik over smerten, og fik derved vredet klipsen så den ikke kunne komme ud.

Der blev hentet hjælp “Hej tyske dame jeg knapt kender, velkommen til min fisse”. Hun konstaterede også at det var håbløst.

Mine tanker var primært “fuck.. hvordan Fuck får vi forklaret det her på en skadestue?”

Det lykkedes at bedøve vævet med noget salve og en kold sodavand. Så fik han klippet klipsen over med en tang og hevet den ud med en pincet. Alt imens den søde tyske kvinde aede mig og holdt min hånd.

En leg der nu er endt som en sjov historie. Og jeg fik lært en ny dejlig dame at kende.

Glimt fra en ferie

Vi havde glæden af en uge på SISC. En uge jeg helt sikkert vil fortælle mere om. Men lige nu er jeg bare mæt af indtryk. Endelig hjemme efter lange dage og gode oplevelser.

På vej dertil købte han mig dissesmukke manchetter. De kan kun åbnes med en særlig unbrakonøgle . Jeg elsker dem og ham!

Gode ord til Sadistens Toolbox hvor vi købte dem.

100 dages underkastelse – dag 14-20

Ingen tur uden bump.

Jeg har et dårligt knæ. De sidste par mdr. er det blevet værre, så jeg hvis jeg er uheldig med dagsformen så kan jeg knapt gå. Og hvis jeg går, så skal jeg holde pauser i tide og utide.

Ud over at være utroligt upraktisk, så gør det vildt ondt. Det tærer på mit humør. Jeg får bidt af ham. Vred over ikke at lykkes, over at det gør ondt, over ikke at kunne hvad jeg har lyst til at kunne.

At være en bitchy hejre er ikke fremmende for noget, men svært helt at styre når tingene gør ondt.

Fokus har derfor mest været på ikke at være totalt vanvittig. Og på ikke at give helt op.

Der er stadig to mdr. før jeg kan komme til undersøgelse med knæet. Det er lang tid. Jeg håber det bliver bedre nu når jeg vil begynde at cykle lidt. Jeg har fået lov til at købe mig en el-cykel (tak Herre), som ud over at få mig igang med at cykle igen, kan give mig lidt hjælp så jeg ikke overbelaster knæet men stadig får bygget muskler op omkring det på ny.

Håbet er at det vil hjælpe og lindre, indtil jeg kan få det behandlet.

Håbet er også, at jeg igen snart kan koncentrere mig om vittigere ting 🙂

100 dages underkastelse – dag 13 – straffen

Jeg havde glemt at bede om lov til at sætte mig, flere gange.

Han ønskede at minde mig om det.

Derfor afsluttede han en rar massage af mit ben, med at gnubbe pepermynteolie i og omkring min røv.

Stakkels mås.

Der gik nogle timer før min fokus helt kunne undgå at være på min røv. Og på min straf.

100 dages underkastelse – dag 12 – morgenmad

Jeg skulle op før han skulle. Han kunne i grunden gasse den så længe han havde lyst til.

Jeg lavede min morgenmad. Elsker blødkogte æg fra morgenstunden. Kogte til ham også, selvom han fortsat småsov. Lavede hans kaffe. Satte begge dele på bordet ved siden af sengen.

Et øjeblik nåede jeg at tænke, at det var en skam hvis han sov forbi det. At det blev koldt mens han sov. Kom frem til at det sikkert stadig var værdsat, at akten med at forkæle ham ikke kun er et spørgsmål om at han får varm morgenmad – men om at han oplever at jeg gør det for ham, at han føler sig forkælet.

 

100 dages underkastelse – dag 11 – forglemmelse

Jeg glemte det. Var så koncentreret om at vi nu var i banken, at vi skulle tale om økonomi, lån og basen for vores fremtidige levestandard. Jeg er den der oftest har overblikket over vores økonomi, og jeg var så optaget af det.

Da vores bankrådgiver pegede på stolene, satte jeg mig og forglemte mig. Glemte aftalen om at jeg skulle have hans tilsagn før jeg satte mig. Hans blik fik det til at krympe sig i mig. Straffen ved blikket alene, gjorde sit.

Hjemme senere. Skulle spise aftensmad. Huskede det.

100 dages underkastelse – dag 10 – madpakke

Hans morgen skrider. Han når ikke det han vil.

Normalt gasser jeg den videre. Nyder det. Dels er jeg ikke i vejen for ham, dels skal han afsted før jeg. Jeg nyder at ligge under dynen og høre ham rumstere.

Vi er i kolonihaven. Der er sengen i stuen. Jeg blunder mens han spiser sin morgenmad.

Han er irriteret. Et eller andet gør at hans tidsplan er skreddet.

Han vrisser at nu fik han ikke smurt madpakken, imens han vælter ud af døren med en hun halsende efter i snoren, forvirret over skiftet af stemning.

Da døren smækker ligger jeg et øjeblik. Der er koldt udenfor dynen. Der er stadig 10-20 min til jeg skal op.

Pludselig trænger det ind. Han mangler jo en madpakke. Ikke at han ikke kan løse det selv, men behageligheden i at det er løst..

Hurtigt får jeg vredet køleskabet for dets gemmer. Smurt hurtige mader. De er ikke smukke. Der er ikke små kærlige sedler eller andet i. Der er rugbrød med smør og pålæg, pakket i madfolie. Ikke smukt, ikke ualmindeligt lækkert, men med en enkelt skive agurk hist og her.

Han er stresset da han kommer ind. Jeg er ikke færdig. Han siger han ikke har tid til at vente. Jeg skynder mig. Når det. Kysser farvel og han er væk.

Objektivt set et øjeblik med potentiale for konflikt. Jeg ligger det væk, jeg gjorde det jeg skulle, som jeg skulle.

Smiler til mine blomster fra i går. Jeg er en god pige.

100 dages underkastelse – dag 9 – blomster

Hjemme efter en lang dag. Kom senere hjem end han.

På bordet en stor buket blomster. Roser i farver jeg holder af.

“Fordi du har været sådan en god pige” siger han og kysser mig.

Stolt får jeg sat dem i vase på ærespladsen midt på spisebordet.