Han kneppede hende så møblerne fløj..  hun fløj.. der midt på gulvet

Ind ud, dybt.. hun bankede hovedet imod gulvet, forsøgte at beskytte det imod gulvets slag så den dunkende lyd ikke forstyrrede hans lyst. Hun mærkede hun lå mindre og mindre på tatamimåtterne og mere og mere på gulvet. Sengebordet var skubbet midt ud på gulvet og legetøj og reb lå ud over hele soveværelset.

Alt var lyde, liderlighed og følelser. Smerten i hendes fisse når han stødte i bund, lysten til at adlyde, være hans fisse, være hans liderlige kød – være hans dukke. Hun var tæt på at komme men skulle koncentrere sig om ikke at forstyrre ham – ikke fordi han havde bedt om det, men fordi hans lyst gjorde hende så liderlig.

Han kom i et brøl og hun var lykkelig.. liderlig.. forpustet..

En halv time tidligere var det hele smerte. Han havde bundet hende omvendt på stolen, så hendes bryster var ubeskyttede. Struttende og klar til hans slag. Hun kunne ikke flygte og der skete noget i hende. I starten kæmpede hun for at tåle smerten, så gav hun op og skreg sin smerte ud. Han gaggede hende.

Hun forsøgte igen om hun kunne synke ind i smerten, hans smerte, ved nogle slag gik det godt, andre ikke. Og tårerne begyndte at rende.

Han gav hende gasmasken på og hun gik i panik. Den sad ikke helt rigtigt og hendes næse var stoppet til efter tårenes løb og nu slog han hende igen. Denne gang over ballerne. Av! Hun skreg så højt hun kunne. Hun ruskede og vred sig. Mærkede hun blev vred, ja nærmest aggresiv og alligevel fortsatte han.  Kunne han ikke forstå at hun kæmpede for at få vejret? At hun havde mistet kontrollen og at det hele var så hårdt og umagteligt?

Tårerne blev til afmagtstårer blandet med vredestårer. Hun kunne ikke helt se noget. Hun kunne kun høre lyden af noget der mindede om pressening blive spredt ud ved siden af hende. Hun fattede sig. Samlede sig. Det her kunne hun godt tackle. Det var den aflagte (ubrugte!) transportpose til lig som han havde fra militæret. Udrangeret materiel fordi lynlåsen ikke var stærk nok til at bære, i fald en afdød ikke var.. ja.. i samlet tilstand.. Hun vidste hvad det var. En pressening med en lynlås og med nogle bæreremme i sidderne. Det kunne hun godt tackle! Nu skulle hun nok få kontrollen over sig selv igen.

Han løsnede hende fra stolen. Lod hende beholde masken på og fik hende lagt ned i posen. Bandt hendes hænder foran på kroppen og lynede så. Langsomt men bestemt blev hun lukket inde i ligposen og så forsvandt al den selvkontrol hun lige havde haft.

Panikken spredte sig mens han med reb snørrede hende mere og mere ind i posen. Panikken over at ligge der. Panik over gasmasken. Tanken om at dø i en ligpose ramte hende som en knude i maven og det hele eksploderede igen i tårer. Hun hulkede så inderligt og savnede hans krop tæt på sig. Hun manglede ham så inderligt og han var så langt væk – der helt på den anden side af maske og pressening…

Da han løsnede hende og slap hende ud i virkeligheden, fugtigt af indelukket sved og tårer, overgav hun sig fuldt og helt og han kneppede hende så møblerne fløj…

Reklamer