Tanken om træning kan gøre mig helt kåd.

Tanken om at blive rettet til, formet og trænet.

Jeg forestiller mig en stærk mand, der tager hånd om mig. Retter mig til. Han starter måske med enkelte ting, enkelte regler. Jeg ved ikke om det er så vigtigt for mig, hvilke ting det er. Blot at han hele tiden har øje for hvad der virker, øje for hvad der giver mening for ham og mig. Det er ikke sikkert det virker hvis jeg ikke må krydse benene, eller ikke må side i møblerne osv… eller måske skal det bare tilpasses langsomt. Jeg ved det ikke. Det er ukendt område for mig.

Tankerne er lidt atypiske, det kan gøre mig lidt konfus. Er jeg måske alligevel “en af dem”. “En af dem” som drømmer om det dominante forhold, “en af dem” som drømmer om at være submissiv, slavinde, tilpasset og underdanig..  for en mand som danner mig, skaber mig som han ønsker mig.

Måske er det blot en tanke som er der nu, måske viser det sig at være drømmen….